Plan om kæmpe boligområde i Laurbjerg er til debat

Et boligområde med 164 nye boliger er på tegnebrættet nord for Laurbjerg.

Artiklens øverste billede
Det nye boligområde på cirka 20 hektar er omkranset af den røde streg. Halvdelen af boligområdet ligger i et område, markeret med gul farve, der er udpeget til byudvikling i en helhedsplan for Laurbjerg. Illustration: Favrskov Kommune

En projektudvikler ønsker at bygge 164 nye boliger nord for Laurbjerg, som er en af Favrskov Kommunes syv såkaldte centerbyer, der er mindre end de fire hovedbyer, Hadsten, Hinnerup, Hammel og Ulstrup men større end kommunens 35 landsbyer.

Hvis udviklingsplanen bliver realiseret, står Laurbjerg til at vokse fra knap 1.000 til knap 1.400 indbyggere, en forøgelse på over 40 procent, og fordi der er tale om et meget stort projekt, har kommunen nu sendt oplægget til udviklingen af området i offentlig høring som debatoplæg. Næste skridt er, at der bliver lavet en lokalplan, der ligeledes kommer i høring, ligesom der i forbindelse med lokalplanen vil blive afholdt borgermøde. Det oplyser Nils Borring, formand for Plan- og Landdistriktsudvalget, der for nylig godkendte at sende udviklingsplanen i høring som debatoplæg.

For et år siden blev der vedtaget en helhedsplan for Laurbjerg, der blandt andet foreslog byudvikling nord for byen. På det tidspunkt kendte man ikke den aktuelle udviklingsplan, som lægger sig i forlængelse af helhedsplanen og omfatter et samlet areal på 20 hektar, hvoraf cirka halvdelen er omfattet af helhedsplanen.

Natur og by

Det nye boligområde funderer på at være et bæredygtigt område tæt på både by og natur med adgang til rekreative arealer og biodiversitet.

Der skal være et varieret boligudbud med et mix af villaer, dobbelthuse, rækkehuse og klyngehuse for at tiltrække alle generationer. Det giver samtidig mulighed for, at man kan flytte internt i området, hvis man for eksempel står overfor familieforøgelse og får behov for en større bolig – eller en mindre bolig, hvis børnene flytter hjemmefra, eller man bliver enlig.

Der planlægges i alt 164 boliger i form af parcelhuse, dobbelthuse, byhuse, rækkehuse, klyngehuse og fælleshuse i boligområdet. Illustration: Favrskov Kommune

»Vi mangler mindre boliger i Favrskov til enlige, der har mistet deres ægtefælle eller har valgt at bo alene, og derfor flytter en del særligt til Randers. En større variation i boliger kan være med til at holde folk lokalt,« siger Nils Borring, formand for Plan- og Landdistriktsudvalget.

Udvalgsformanden oplyser, at Favrskov Kommune i 2021 havde en netto-fraflytning på 210 personer til Randers Kommune.

En anden positiv ting er ifølge Nils Borring, at der er masser af plads til flere børn både i den lokale daginstitution Skattekisten og på Lilleåskolen i Laurbjerg.

»Det er en plan, der rækker godt ud i fremtiden og er spændende for Laurbjerg, hvis den kan realiseres. Vi har heldigvis massiv vækst i centerbyerne Lading og Foldby-Norring, og det vil være positivt med vækst i endnu en centerby.«

To etaper

Det nye boligområde nord for byen bliver delt af Hammelvej og foreslås udviklet i to etaper. Første etape er området sydøst for Hammelvej med plads til 96 boliger fordelt på 26 parcelhuse, 10 dobbelthuse, 9 byhuse, 22 rækkehuse, 28 klyngehuse og et fælleshus. Området omfatter stutteriet Højagergaard, der bevarer sine nuværende bygninger og anlæg.

Anden etape nordvest for Hammelvej er ikke omfattet af helhedsplanen og vil efter planen blive bebygget med 46 parcelhuse, 21 rækkehuse og et fælleshus.

Debatoplægget kan ses på kommunens hjemmeside og er i offentlig høring fra 1. til 29. november 2022.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.