Uro i skolebestyrelse på Sabro-Korsvejskolen: Formand og næstformand trak sig i protest

Sabro-Korsvejskolen har fået en ny skolebestyrelse før tid. Det sker efter et ekstraordinært skolebestyrelsesmøde, hvor fire medlemmer valgte at gå efter længere tids splid mellem forældremedlemmer.

Ifølge flere kilder, Lokalavisen Aarhus har talt med, har der været et dårligt samarbejdsmiljø internt i skolebestyrelsen mellem forældremedlemmer. Ifølge Lokalavisens oplysninger og dokumenter, vi har fået indsigt i, kulminerede konflikten onsdag den 12. oktober.

Lokalavisen Aarhus har talt med to af de afgående medlemmer. Det drejer sig om den tidligere skolebestyrelsesformand Karen Juul og næstformand Lone Wodskou Jørgensen.

»Vi havde fået en forældrehenvendelse, der skulle behandles, og derfor blev der indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde. Op til mødet blev samarbejdsklimaet i bestyrelsen så betændt i forhold til den kommunikation, der foregik på Aula, at vi faktisk sammenstemmende kiggede på hinanden og sagde: ”Det her vores fritid, vi gør det her frivilligt, det her kan vi simpelthen ikke byde os selv og vores familier,« siger Karen Juul, der har været fem år i skolebestyrelsen, heraf det seneste halvandet som formand.

Sammen med Lone Wodskou Jørgensen understreger hun, at det ikke er deres behov, at forløbet skal i avisen.

»Grunden til at vi står frem, er, at vi ikke har lyst til, at det udelukkende er modpartens version, der skal tegnes i Lokalavisen, og vi føler lidt, at vi er nødt til at være med til at kvalificere den historie, der så kommer. Vi har ikke lyst til, at vores afgang kun skal beskrives fra deres perspektiv,« fastslår hun.

»Vi hører omkring, at vi er gået, fordi vi er blevet kritiseret. Det er på ingen måde det, der ligger til grund for det. For mig handler det udelukkende om, at vi er gået i protest over, at man ikke følger de helt almindelige gængse regler om folkeskoleloven og demokrati. Det er blandt andet i forhold til, hvor meget man kan tage op,« siger Lone Wodskou Jørgensen, der var den første, som tog ordet til det ekstraordinære skolebestyrelsesmøde den 12. oktober.

»Jeg var nået frem til, at det her påvirkede mit liv for meget til, at det skulle fortsætte. Og så havde jeg besluttet, at jeg ville træde ud af bestyrelsen i et eller andet forsøg på at skabe ro. Jeg vil ikke sidde og være en klods i forhold til at kunne arbejde konstruktivt. Jeg var nået dertil, hvor jeg ikke så nogen mulighed for at få noget konstruktivt samarbejde med en del af den tilbageværende skolebestyrelse. Så derfor valgte jeg at tage ordet og læse en erklæring op, hvor jeg begrundede, hvorfor jeg valgte at trække mig,« fortæller Lone Wodskou Jørgensen.

Ifølge Lone Wodskou Jørgensen og Karen Juul har uroen i skolebestyrelsen ulmet i nogle år og handler i bund og grund om et enkelt princip på skolen, som en lille gruppe af forældre er utilfreds med. Det er det såkaldte klassedannelsesprincip, hvor der dannes nye klasser mellem 5. og 6. årgang. Det vil sige, at eksisterende klasser bliver brudt op og nye dannes.

»Det er noget, vi har arbejdet med i mange år. Vi har lyttet til lærernes pædagogiske og faglige erfaringer i forhold til, hvad de gør. Det kan være rigtig godt at blande klasserne, så man kan træde ud de roller, man er blevet sat i og så finde nogle nye roller samtidig med at man rent pædagogisk har vurderet, at når man når op i den alder, så begynder man at kunne overskue større ting. Det er også for at styrke årgangssamarbejdet, at der er valgt den løsning. Det er ikke et spørgsmål om, at man nedlægger klasser - i stedet blander man dem. Det giver modenhed og udvikling,« pointerer Lone Wodskou Jørgensen, der har arbejdet i skolebestyrelsen i de seneste ni år.

De nu tidligere skolebestyrelsesmedlemmer sendte efter mødet en besked ud på skolens AULA, som Lokalavisen Aarhus har læst. Her skrives der om overvejelserne i forbindelse med deres udtrædelse, der kort fortalt handler om, at flere forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen har mødt formandskabet med mistillid, mistroiskhed og generel konfliktoptrappende adfærd samt manglende respekt for de demokratiske spilleregler.

»Vi forsøgte at beskrive det ikke-eksisterende samarbejde i skolebestyrelsen, hvor det mere handlede om at skabe splid end at bidrage konstruktivt. Den følelse, jeg sidder med i dag, er, at man især er gået efter formandsskabet og har rejst mistillid til os, selv om vi faktisk har haft flertal for de beslutninger, vi har taget,« siger Karen Juul og understreger, at der har været opbakning fra skolens ledelse og personale til de afgående medlemmer.

»Vi synes, at man i skolebestyrelsen valgte at overse det faktum, at medarbejdere og elever ligeledes havde stemmer i skolebestyrelsen, og at vi derfor havde et meget solidt flertal med os i forhold til de beslutninger, skolebestyrelsen har truffet, mens vi har siddet i formandskabet,« siger Karen Juul.

Mistillid fra lærere

Efter det ekstraordinære bestyrelsesmøde kom der en skrivelse fra lærerne, der udtrykte mistillid til den tilbageværende siddende skolebestyrelse.

Her står der blandt andet:

»Vi er bekymrede, da vi ikke oplever dialog med de fleste af de tilbageværende medlemmer, og vi er bekymrede for de processer, der forventes at blive igangsat i forhold til skolens principper uden en åben dialog med det pædagogiske personale på Sabro-Korsvejskolen.«

Skrivelsen kom ikke bag på Lone Wodskou Jørgensen:

»Vi har haft et forbilledligt samarbejde med personalet, der har været lydhør overfor os som bestyrelse. Vores syn på skolebestyrelsesarbejdet er, at man netop skal samarbejde med skolens ledelse og personale for at skabe de bedste mulige rammer for alle skolens elever og ikke kun ens egne børn,« siger hun.

Karen Juul supplerer:

»Man skal kunne hæve sig op i helikopter-perspektiv og kigge på hele skolen som en samlet enhed fremfor at pleje sine egne interesser. Der sidder ikke ret mange tilbage i den nye skolebestyrelse, hvis børn overhovedet været igennem klassedannelsesprincippet, så det handler også lidt om denne her kultur, vi som forældre er begyndt at have med, at vi vil beskytte vores børn imod alt her i verden. Når noget er lidt uvist, er det nemmere at sige nej,« siger hun og peger på undersøgelser, som viser at tre måneder efter nye klassedannelser, stiger trivslen.

Trivselsmålinger, som Sabro-Korsvejskolen i en årrække har kæmpet for at få op.

»Generelt kan man sige om trivslen, at den som regel falder, jo længere op i udskolingen eleverne kommer, fordi kompleksiteten og unge menneskers generelle problemer i vores samfund i dag er større end tidligere,« siger Karen Juul.

Der har netop været suppleringsvalg på Sabro-Korsvejskolen, og en ny skolebestyrelse er på plads.

»Jeg er personligt rigtig bekymret for, hvordan denne her samarbejdskultur vil påvirke den ledelse, som jeg har haft et rigtig godt samarbejde med. Hvordan det kommer til at påvirke medarbejderne og i sidste ende eleverne. Hvis denne her samarbejdskultur fortsætter på denne her skole, så forudser jeg, at vi får lærere, der sygemelder sig eller rejser. Og det kan i sidste ende kun gå ud over vores børn,« siger Karen Juul.