Portræt: "At sidde forrest i toget er det bedste job"
71-årige Jørgen Knudsen bor i Hadsten og kan fra sit hus stadig følge togenes færden
HADSTEN ”Har du tilladelse til det der?”
En motionscyklist standser op og stiller spørgsmålet lige uden for Bidstrup Gods, mens Lokalavisens drone er ved at lande efter en opgave.
På racercyklen sidder en smilende 71-årig Jørgen Knudsen fra Hadsten.
Oprindelig opvokset i arbejderkvarteret på Trøjborg i Århus, senere med hele Danmark som arbejdsplads som lokomotivfører ved DSB og en fritid, som i høj grad blev brugt på cykelsporten.
Jørgen Knudsen har ikke jubilæum, ingen rund fødselsdag, men han bærer rundt på sin livshistorie, som jeg gerne vil høre mere til.
Vi aftaler et nærmere møde. Jørgen cykler videre, jeg pakker dronen sammen.
Interviewet
Klokken er 09.59.50. Stedet er avisens redaktion i den gamle banegårdsbygning i Hadsten. Døren går op og en meget præcis pensionist træder ind. Vi havde aftalt at mødes kl 10.
”Lidt hænger der jo fast fra tiden som lokofører,” siger Jørgen Knudsen.
Han er oprindeligt uddannet som montør og rejste i sine unge dage rundt i ind- og udland.
”Men da vi fik børn, kiggede jeg efter et job, hvor jeg med skiftende arbejdstider kunne være mere hjemme.”
Vekslende udsigt
Han kom via en annonce til prøve hos DSB i Nyborg. Og fik ansættelse.
”Det er verdens bedste job, selvom du sidder alene derude foran. Jeg oplevede jo alle årstiderne helt tæt. Fulgte dyrene på markerne og landskaberne,” fortæller han.
”Især strækningen fra Skanderborg til Silkeborg er meget smuk. Og andre gange kører du fra Østjylland til Vestjylland på en tur. Det er en oplevelse at se forskellen i naturen.”
Jørgen Knudsen fortæller, at en lokofører kan vise sit håndværk ved at dosere nedbremsninger og starter i de rigtige mængder.
”Du snakker ikke med passagererne, men en gang kom en kvinde op til mig med en pose frugt og takkede for turen. Jeg kørte med et nyt MR-tog fra Struer til Esbjerg.”
Voldsomme oplevelser
Årene som lokofører har også budt på personpåkørsel, da en mand på en sjællandsk station valgte at hoppe ud foran det gennemgående tog, som Knudsen var fører af.
”Det var meget hårdt. Så kom den kvindelige togfører og gav mig noget kaffe, inden jeg blev fulgt hjem.”
”Men den absolut værste oplevelse var en nærpåkørsel på Djursland. Da jeg kom ud af en kurve på vej mod Grenaa, så jeg en to-årig pige på vej ind på skinnerne. Hun var kommet gennem et åbent led til familiens landejendom.”
Jørgen Knudsen katastrofebremsede og hev i togets tyfon, det kraftigste horn.
”Så kiggede pigen på mig, vendte sig om og luntede tilbage. Havde hun haft en dobbeltble på, havde toget ramt hende.”
Faren kom løbende til, og Jørgen Knudsen husker den skideballe, han serverede den dag.
”Aldrig har jeg skældt så meget ud. Og bad faren om altid fremover at have det led lukket ud til banen.”