I Hammel er de fleste på fornavn med Jesper betjent

Hammel "Du kan nok godt begynde at ønske dig penge i julegave."

Sådan opsummerer politiassistent Jesper Poulsen en 15-årig drengs situation, efter at han få dage forinden, sammen med en kammerat, forsøgte at flygte fra politiet på en tunet knallert. Den unge mand sidder på en bænk foran hallen i Thorsø med let ludende skuldre og urolige ben. Det er helt tydeligt, at han ikke føler sig ret godt tilpas.

Men selv om situationen i sig selv er alvorlig, foregår den i god tone.

Både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti har som optakt til valg de seneste måneder beklaget, at politiet er blevet for centraliseret, og talt for, at der skal flere betjente ud i lokalområderne.

Den 58-årige Jesper Poulsen udgør på 13. år Østjylland Politis lokalpoliti i Ulstrup- Hammelområdet – populært kaldet landbetjent. Han og kollegaen Arne Knudsen tager sig fra deres fælles kontor på Hammel Rådhus af hovedparten af de sager, som udgår fra området, og tog denne fredag Jyllands-Posten med på en dags arbejde. Dagen før havde han per sms aftalt at mødes med den 15-årige dreng foran hallen for at få udleveret knallertens ulovlige udstødning. Senere venter der drengen en bøde på op mod 2.000 kr.

Borgernærhed

Jesper Poulsen er kendt af de fleste i Hammel, selv om han privat bor med sin kone i Silkeborg. Han prioriterer også at gå eller cykle rundt i byen, så han er synlig.

For nylig lagde en borger i byen mærke til, at der blev solgt selvkørende græsslåmaskiner billigt på Den Blå Avis. Dét lagt sammen med, at der kort forinden var blevet stjålet et stort parti af den type græsslåmaskiner i området, fik borgeren til at henvende sig til Jesper Poulsen, som let kunne lægge to og to sammen.

Hans berøringsflade er stor, og "borgernærheden" ligger ham meget på sinde.

"Folk ringer hellere til mig, hvis de har haft indbrud, end ind til Aarhus," siger han og forklarer, at det er tydeligt, hvordan de, han er i kontakt med – også de, der overtræder loven – har lettere ved at håndtere kontakten med politiet, når det er ham og ikke én fra Aarhus eller Randers.

"Nå, det er bare dig, Jesper," imiterer han en almindelig reaktion, når han kommer forbi.

Det er én af årsagerne til, at han mener, det er så vigtigt med lokalpolitiet. Borgernes billede af ordensmagten som nærværende i stedet som for en fjern institution i storbyerne.

"Det vigtige er, at man som landbetjent er en del af byen på godt og ondt. Dem på ulovlig knallert er selvfølgelig trætte af os, men den gamle dame, der må springe, når de kommer kørende, er jo glad for os."

"Hver gang jeg møder politidirektøren, spørger jeg hende lidt i spøg, ”hvornår har du så tænkt dig at nedlægge lokalpolitiet”," siger han grinende og fortæller, at han til kollegerne i Aarhus altid underskriver sig med ”nær og landpolitiet – tæt på borgeren”.

Svaret bliver, med hans ord, at så længe de gør deres arbejde godt, er der ingen planer om at nedlægge det lokale politi.

Vi er gode til det forebyggende

Mødet med den unge knallertbølle i Thorsø er ét eksempel på det meget forebyggende og dialogbaserede arbejde, som Jesper Poulsen udøver både lokalt og nationalt. Med den unge mand handlede det om at se ham i øjnene og forklare, hvorfor det er så dumt at køre op mod 80 km/t. på en landevej på en knallerts små dæk.

Den 15-årige var sammen med en ven kørt efter wienerbrød i skolens frokostpause og fortæller selv, at de panikkede, da de så lokalbetjenten række politiskiltet op. Og som Jesper Poulsen siger lunt, så "er det også svært at nå helt til bageren og tilbage igen på en halv time med 30 km/t.".

Kontortid i den røde sofa

Jesper Poulsen holder til på Hammel Rådhus, hvor Østjyllands Politi har en lille skranke. Han har kontortid 10-12 hver dag, hvorefter resten af dagen går med alt fra afhøring, forkyndelser til folk, som skal møde i retten, færdselskontroller og alt muligt andet. Den forgangne uge har i den forstand været standard og budt på et par voldssigtelser, færdsels- og samlivssager.

I kontortiden kan alle komme indenfor. En mor, der er bekymret for sin datter, der har indledt et forhold til en meget ældre fyr. En borger i byen, der har lagt mærke til en mistænkeligt smidt cykel og lige vil vende det. Eller som denne fredag en mand, der vil høre til processen for at søge om tilladelse til at etablere en skydebane. Nogle sager kan klares over skranken, andre skal til afhøring på et tilhørende kontor eller bare lige ind og sidde i den røde sofa på kontoret.

"Man sidder dejligt blødt i den, for man skal ikke sidde og være nervøs på en hård stol. Men på den anden side, er den også rød," siger Jesper Poulsen, med henvisning til at rød er lidt en advarselsfarve.

"Vi skal lige finde ud af, om det er alvorligt eller noget, vi kan tale os ud af."

Der kommer normalt mellem tre og fem gæster i besøgstiden, men det begrænsede sig til to denne fredag, hvorefter Jesper Poulsen kørte først til Thorsø, så Ulstrup for at forkynde en mand til retten og derefter tilbage til kontoret for at afhøre en ung mand, der først på ugen var i slagsmål på en skole uden for lokalområdet. Navnet på døgnrapporten lød bekendt, så det blev Jesper Poulsen, der overtog sagen.

"Det er det, vi kan herude på landet. Når vi på døgnrapporten ser nogle af de unge mennesker, vi kender, så følger vi det til dørs. Vi kan godt finde på at ringe til dem og sige: ”hov, hvad var det lige?” Der sker noget, når man tiltaler folk med fornavn."

Kendskabet lokalt betyder også, at ulykker eller andre tragiske hændelser kan komme tæt på.

"Men vi skal være professionelle i situationen, og det er vi også, selv om det er følelsesladet."