»I starten ville jeg redde verden. Nu vil jeg bare hjælpe den enkelte med at hjælpe andre«

»I stedet for at købe mad til 500 børn, så forsøger jeg at lære folk at klare sig selv; at udvikle sig. Og så er håbet, at det skaber ringe i vandet.«

Morten Gottliebsen lever en tilværelse, der er lidt anderledes end de fleste andres. Når han står op om morgenen, og går ud af sin hoveddør sætter han sig ikke ind i sin bil, holder i kø på motorvejen og sidder bag sit skrivebord fra ni til fem. I stedet tager han sin taske over skulderen, og sætter kursen mod et af Kenyas mange slumkvarterer i hovedstaden Nairobi.

»Gennemsnits levestandarden dernede er omkring en dollar om dagen, og der skal meget til at finde den dollar. Den kommer ikke bare af sig selv. Alligevel har folk overskud til at gøre noget for andre. Det er enormt inspirerende.«

Morten Gottliebsen er ledelsescoach, og de sidste fire år har han brugt sine kompetencer på at hjælpe de fattigste borgere i Nairobi. Og dem er der mange af. Mere end 40 områder i hovedstaden defineres som slumkvarterer, og omkring 60 % af indbyggere vurderes til at bo i lavindkomst beboelsesområder. Det er i disse områder Morten Gottliebsen har sin daglige gang i Nairobi.

»De to jeg bevæger mig mest i er Kibera og Mathare som er henholdsvist det største slumkvarter i hele Afrika – ingen ved hvor mange der præcis bor der, men et skøn er omkring 450.000 til en million mennesker – og det fjerdestørste med omkring 500.000.«

Startede som en ferie

Det hele startede med, at Morten Gottliebsen for fire år siden tog ti dage til Kenya på ferie.

»Jeg havde altid haft lyst til at se Afrika. Da mine børn så begyndte at blive ældre, besluttede jeg mig for, at tage en tur for mig selv. Kenya var engelsktalende, og så var det nok det sted, der var mest udviklet. De har storby, teknologi og wi-fi. Meningen var at jeg skulle videre til næste land, men jeg er aldrig kommet videre.«

Siden er det blevet til mange flere ture. Faktisk har han været afsted 15 gange på fire år. 

»I starten hyggede jeg bare, og lærte folk at kende. Jeg går op i mennesker, kultur og forskelligheder. Det var det, der ligesom drev mig. Med tiden fandt jeg ud af, at jeg havde nogle bekendte, der havde nogle kontakter i slumkvartererne i Nairobi.«

Samtidig blev han introduceret til nogle velgørende organisationer, da han gerne ville hjælpe de folk, han mødte i slumkvarterene.

»Det har egentlig også været mit mål: at finde nogle mennesker, der er lidt ligesom mig, og som gerne vil hjælpe andre. Folk tror, at der ligger noget mere bag end blot lysten til at tage derned, men jeg gør det egentlig bare for min egent skyld.«

Januar sidste år besluttede Morten Gottliebsen sig for at leje sit hus i Hadsten ud. Nu skulle han ikke rejse fra Danmark til Kenya. Nu skulle rejsen gå den anden vej. 

Giv det videre

I Nairobis slumkvarterer har Morten Gottliebsen mødt utallige af lokale frivillige. Det er i kraft af baggrunden som ledelsescoach, at han hjælper med at organisere de frivillige. Samtidig består en stor del af arbejdet i at lære folk om kommunikation og personlig udvikling. 

»Jeg kommer jo ikke med en pose penge, for jeg er bare mig, men jeg kommer med min viden og min tid. Og det er også fint. Jeg vil ikke være en NGO. Jeg vil ikke sidde med en masse papirarbejde. Jeg vil arbejde med individer, som lægger en masse energi og arbejde i noget, så de kan lære at stå på egne ben.«

Eksempelvis hjælper han til på et kunstgalleri, hvor børn kommer ind fra gaden, og får hjælp til at tegne og male, og på den måde kommer væk fra gaden. Det er netop den tilgang, han kan se, virker. 

»Jeg kom til Nairobi med en tro på, at jeg kunne redde verden på en uge. Nu har jeg skiftet taktik. Hvis jeg bare kan hjælpe en, som så kan hjælpe en anden, så er vi godt på vej.«

Fremfor alt består arbejdet i at hjælpe folk på individ niveau. For eksempel at lære en fattig pige vil at sy. Håbet er, at de giver hende værktøjet og oplæringen, så skal hun give det videre til en ny. Hun skal selv lære fra sig. For at det skal lykkes, handler det om at finde de rette mennesker i slumkvartererne.

»Der er mange, der forsøger at udnytte hinanden. Derfor er det vigtigt for mig at finde frem til de rigtige mennesker. Folk der er til at stole på, og som har vist, at de gerne vil lægge noget sved og tårer i arbejdet. Dem vil jeg gerne støtte og hjælpe med, at de kan fortsætte.«

Et liv i Danmark

Selvom Morten Gottleibsen, der fylder 50 år senere på året, nu bor i Nairobi, så er en stor del af hans liv stadig i Hadsten og Danmark, hvor hans to voksne børn bor.

»Det er nok ikke deres første valg, at jeg bor, hvor jeg bor. De savner mig da, og vil gerne vide, hvornår jeg kommer hjem igen. Det kan jeg ikke svare på lige nu, men jeg kommer så tit jeg kan, og forsøger at få alle højtiderne med.«

Arbejdet i Nairobi er selvsagt ikke noget, der giver Morten Gottliebsen en indkomst. Hans baggrund som internationalt certificeret coach, betyder dog, at han kan arbejde, hvor end han er i verden.

»Jeg ser det lidt ligesom at være rejsemontør, hvor man også er væk hjemmefra en stor del af året. Samtidig har jeg også brug for at vise mine børn, at man ikke behøver et 8-16 job. Det er fair nok at have det, men det skal være et aktivt valg.«

I skrivende stund er han i gang med at søge arbejdstilladelse i Kenya, og har med egne ord sat alt for mange ting i gang til at skulle hjem lige foreløbig.

Han kommer dog hjem med jævne mellemrum. Næste gang er til sommer, hvor hans yngste datter bliver student. Og så er det afsted igen. 

»Jeg vil gerne blive bedre integreret dernede. Om det så skal være permanent i Kenya på sigt eller ej.. Det må tiden vise.«