Lindebakken: Første spadestik til 36 nye ejerlejligheder i Hadsten

Nu bliver der bygget en række mindre og bynære boliger, som der er stor efterspørgsel efter i Favrskov Kommune.

Artiklens øverste billede
Favrskovs borgmester Lars Storgaard og Jan Jørgensen fra Ejendomsselskabet Midtjylland tog i fællesskab det første spadestik til nyt byggeri på den tidligere realskolegrund i Hadsten. Foto: jr

Som så mange andre byggerier i denne tid er opførelsen af 36 nye lejligheder i Hadsten blevet forsinket på grund af stigende byggeomkostninger affødt af krigen i Ukraine.

Det var planen at gå i gang med byggeriet i foråret 2022, men nu er der endelig taget første spadestik til opførelsen af to punkthuse i fire etager med i alt 36 lejligheder.

Husene bliver opført på Kirkevej 8, hvor byens gamle realskole lå og senest blev anvendt som skovbørnehave og ungdomsklub, da den i 2013 brændte ned.

»Mange borgere i Hadsten har haft et forhold til bygningen igennem årene og var berørte af at se den stolte, gamle realskole stå som en brandtomt,« sagde borgmester Lars Storgaard ved en uformel komsammen i anledning af første spadestik.

Borgmesteren glædede sig over, at der med de nye lejligheder i byen kommer et alternativ til de mange parcelhuse, Favrskov Kommune er rig på. Ifølge borgmesteren er der stor efterspørgsel efter netop mindre og bynære boliger.

Ud af parcelhuset

Det bekræftede Tommy Risgaard fra danbolig Hadsten, der står for salget af ejerlejlighederne, da han fik ordet ved det første spadestik til byggeriet, der går under navnet Lindebakken.

»Der har i årevis været meget stor efterspørgsel på netop lejligheder som disse. Den klassiske køber er ofte seniorerne, der gerne vil flytte fra de parcelhuse, som har dannet rammer om familielivet, men måske er blevet for store. Men også de lidt yngre seniorer, hvor lejligheden prioriteres i stedet for vedligehold og havearbejde, så der kan blive mere tid til børnebørnene eller at rejse,« sagde den lokale ejendomsmægler.

Visualisering af de to punkthuse på Kirkevej i Hadsten. Pressefoto

Tommy Risgaard fremhævede beliggenheden og udsigten fra punkthusene, der ligger højt på grunden, så der selv fra stueetagen er udsigt over Hadsten by. Lejlighederne varierer i størrelse fra 79 til 137 kvadratmeter. I øverste etage er der fire lejligheder i hvert punkthus, der kan reduceres til to, hvis nogen har ønske om at få en ekstra stor lejlighed på næsten 200 kvadratmeter.

Ejendomsmægleren oplyser til Lokalavisen, at flere har udtrykt interesse for muligheden for at få en ekstra stor penthouselejlighed, og at der i det hele taget er stor interesse for lejlighederne. Man kan blive skrevet op på en interesseliste, der allerede nu indeholder flere navne end antallet af lejligheder, men der er plads til flere på listen, fortæller Tommy Risgaard.

Med hensyn til hvad det kommer til at koste at bo i Lindebakken, må man væbne sig med lidt tålmodighed. Der er stadig nogle ting, der ikke er helt afklaret, men danbolig Hadsten forventer i løbet af få måneder at være klar med tegninger og salgsmateriale.

Kig på Hadsten

Lindebakken bliver opført af Ejendomsselskabet Midtjylland, der har base i Herning, men opererer i et større område. Selskabet har 800 lejemål i det midt- og østjyske, heraf 20 i Hadsten, blandt andet punkthuse med lejligheder på Futuravej.

»Vi har igennem længere tid kigget efter byggegrunde i Hadsten og omegn. Vi kender området og synes, Hadsten er en utrolig spændende by,« sagde Ejendomsselskabet Midtjyllands direktør Jan Jørgensen ved første spadestik.

»Det bliver nogle dejlige boliger med store terrasser og dejlig udsigt, der nok mest er for de lidt ældre og kræsne købere,« sagde direktøren.

»Om cirka 17 måneder håber vi, der står et fantastisk flot byggeri her på grunden.«

Fra venstre Tommy Risgaard, danbolig Hadsten, Jan Jørgensen fra Ejendomsselskabet Midtjylland og Thomas Degn Friis fra Tegnestuen Arken glæder sig til at komme i gang med byggeriet af Lindebakken, der er opkaldt efter det gamle lindetræ, der kan ses i baggrunden og bliver bevaret. Foto: jr

Lindebakken bliver bygget af den midtjyske entreprenør Skibbild Entreprise og er tegnet af Tegnestuen Arken, der holder til i Aarhus og især beskæftiger sig med boligprojekter i mindre byer med fokus på bæredygtighed og fællesskab.

Thomas Degn Friis fra Tegnestuen Arken fortalte ved første spadestik, at Lindebakken er tegnet med tanke på både at lægge sig naturligt i området og samtidig være byfornyende.

Beboerne kan blandt andet se frem til grønne tage på dele af byggeriet og terrasser til ophold.

Der bliver seks lejligheder i stueplan og fire på de øvrige etager i begge punkthuse, hvor der altså er mulighed for at lægge to lejligheder sammen på øverste etage.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.