En flue i øjet

Det lyser koldt i februar

jeg går og trodser frosten

med støvlefór og længsel

efter nyheder i posten

min nabo syntes han er sløj

-det er han måske osse

man tærer meget på sig selv

når man skal vintertrodse

(sang fra Højskolesangbogen af Iben Krogsdal)

Vi har netop passeret kyndelmisse og dermed er halvdelen af vinterhalvåret gået. 

Jeg længes efter foråret, lyset, varmen, fred i verden og kan gudskelov allerede ane alle de små skønne blomster, som bebuder at nu trodser de vinteren og især regnen – og vil op af jorden. Vinteren er blevet grå her i Danmark. Grå og regnfuld. 

Jeg købte en buket tulipaner forleden. De er højest sandsynlig ikke særlig klimavenlige. Fløjet ind fra et drivhus et eller andet sted i verden. Men hvor gjorde de mig glad. De var i alle mulige farver. De stod på bordet og trodsede alt det grå, alt det kedelige her ved februar. De lyste februar op - og hov, jeg tror minsandten at de smilede til mig. 

Så når foråret nu forhåbentligt snart kommer, så vil jeg love mig selv at bytte bekymring med glæde, nedtrykte øjne med et smil og tænke optimistisk på vores fælles fremtid og klode. En fremtid hvor mit naive håb er at fred må komme og at der ikke mere vil være krig. En tid hvor påsken om lidt vil blive fejret rundt omkring i verden som en hyldest til livet, som en manifestation af livets ukuelige vilje. Påske er nemlig en treklang af skabelse, nederlag og genopstandelse. 

Jeg bliver så glad, når jeg møder helt små børn, som stadig ikke bekymrer sig. Dejligt at møde deres umiddelbare væsen, deres tro på livet, deres glæde, gejst og ubekymrethed, ja, de er jo som smukke tulipaner, når de leger i deres flyverdragter, der stråler i alle mulige farver og nærmest trodser verdens kynisme. 

Jeg vil lade deres glæde og umiddelbarhed ved livet smitte, leve lidt mere ubekymret og måske lade mig inspirere af Perikles fra Storm P’s satiretegning, hvor vagabonden spørger Perikles, om hvad han mener om verdenssituationen, hvorpå Perikles svarer: ”Det ved jeg ikke… Jeg har fået en flue i øjet”. 

Tulipanerne er nok snart visnet, men jeg ved, hvor jeg kan købe nogle friske, når de giver op. Jeg vil nu trodse det sidste af vinteren, så kan foråret bare komme an – jeg er helt parat.