Viral kunstner går bag facaden på Aarhus' fine fruer: »Det snobbede er også enormt sårbart«

»Når jeg får en ide, så skal jeg udleve den. Så nørder jeg den indtil jeg kan den.«

I et helt almindeligt rækkehus, i et helt almindelig boligområde i Hammel, sidder 46-årige Louise Møldrup med noget helt ekstraordinært mellem hænderne: små lerskulpturer med ”snobbede” ansigter. 

På under et år er hun gået fra at være sygemeldt hjemmehjælper til eftertragtet kunstner. Hendes motiv er altid det samme: snobber, krukker og sure kællinger.

Startede i papir

Efter en diskusprolaps var Louise Møldrup i starten af 2022 sygemeldt fra hjemmeplejen. Hun har altid været kreativ og både maler og tegner, og da rastløsheden i at været fanget derhjemme greb hende, opblussede glæden ved at skabe. 

»Da jeg startede på hele den her rejse for snart et års tid siden, lavede jeg papirskulpturer, men det tog enormt lang tid,« fortæller hun med sin syngende aarhusianske dialekt, mens hun hiver en stor og flot papirsnob ned fra en høj reol i stuen. Skulpturen er lavet af et skellet af ståltråd og huden er af helt almindelig afdækningspapir med en lim af vand og ler. 

»På det tidspunkt var der allerede rigtig mange, der begyndte at spørge om, det var muligt at købe dem. Det virkede bare umuligt for mig at prissætte dem, når det tog to uger at lave en skulptur. Det hang ikke sammen.«

Her opstod tanken om at lave figurerne i keramik. Udfordringen var dog, at hun var enormt glad for nogle af de træk, papirmaterialet gav snobberne. Særligt den indsunkne, magre struktur i papirsnobbernes hoveder. 

»De er ikke bare kuglerunde. Der er de her linjer, hvor man ligesom kan fornemme, at der foregår et eller andet inden under.«

Hun lavede derfor en gipsafstøbning af et papirhoved og med et var snobberne født.

Ild i Instagram

28. april 2022 poster Louise Møldrup et billede på sin Instagram-konto af det første færdigstøbte lerhoved. Billedet bliver et vendepunkt, og fra den ene dag til den anden bliver hendes telefon pludselig glohed.

»Min Instagram-konto eksploderede fuldstændig. Jeg havde egentlig kun lavet den konto for at vise mine papirting – sådan lidt hygge.«

Derfra begynder det for alvor at tage fart.

»Da jeg startede med papirtingene havde jeg omkring 2500 følgere, og så gik jeg i gang med keramik, og så væltede det bare ind. Det var ret flippet at opleve faktisk.«

I kommentarfelterne begynder folk at spørge om hun sælger skulpturerne.

»Jeg svarer sådan lidt »tja det kan vi vel godt finde ud af.« Det var meget tilfældigt. Jeg havde ikke engang min egen ovn, og sad bare med det her ler, og lærte gennem internettet.«

Hun kører derfor til Sorring for at få brændt 20 snobber – alt hun har lavet på det tidspunkt. Samtidig skriver hun på Instagram, at hun sætter alt til salg senere samme aften, og at det er først til mølle.

Louise Møldrup havde på fornemmelsen, at interessen var stor. Hun havde dog på ingen måde forudset, hvor stor interessen i virkeligheden var.

»Det stak helt af. På en aften fik jeg mere end 1900 beskeder i min indbakke fra folk, der gerne ville købe både en, to og tre.«

Bag facaden

Oplevelsen gav hende modet til at kaste sig ud i tilværelsen som selvstændig keramiker, og lige siden har hun lavet snobber i alle afskygninger. Høje og lave, i kjoler, badedragter med kokkehatte og kaninører. Der er en snob for enhver smag, men altid med det samme sammenbidte og udtryksfulde ansigt. 

»Humor er en stor del af det jeg laver. Det må gerne være lidt noller, fortæller hun, og fremhæver elementer som kaninører og grisetryner, som nogle af figurerne bærer.«

Selvom det satiriske element i figurerne er tydeligt, så fornemmer man også et dybere næsten melankolsk lag i dem. Det er da også et vigtigt lag i ”snobben,” fortæller hun.

»Snobben kan være os allesammen. Jeg har mødt rigtig mange af dem i min tid. Specielt i hjemmeplejen. Jeg kom i rigtig mange dyre lejligheder i Aarhus, hvor der kunne sidde de her ensomme gamle damer helt alene. Mange af dem var virkelig snobbede. Det var ned på alle fire, frisere frynser på deres gulvtæpper og pudse sølvtøj, men efterhånden som jeg kom lidt ind under skallen på dem, så fandt jeg jo ud af, at der også var et menneske bag. Som alt muligt andet, er det en facade, der bare er opstået af en eller anden grund. Så selvom man ser snobbet ud, så kan man godt være enormt sårbar.«

Louise Møldrup er med egne ord nok lidt gammeldags, og så har hun altid været fascineret af snobber. For eksempel Maude i Matador, der måske er indbegrebet af en snob, men samtidig også er både stærk og sårbar. Under snobbens stolte – og ofte komiske – facade gemmer sig et reservoir af komplekse følelser, og den kontrast fornemmer man i hver eneste skulptur i Snobberiet. 

Kunst over kontanter

I dag har Louise Møldrup mere end 19000 følgere på Instagram og sin egen webshop. Hun laver cirka 15-20 snobber om måneden, og hver gang hun sætter et nyt kuld til salg, bliver de revet væk inden for få minutter. Efterspørgslen er enorm, og det samme er potentialet for brandet Snobberiet. 

»Det er et kæmpe luksusproblem, men det giver også problemer. Jeg får sure beskeder fra frustrerede folk, der er trætte af ikke at kunne købe en snob,fordi de bliver udsolgt så hurtigt. Men jeg har kun to hænder – fire ville se dumt ud.«

Selvom hun bliver kontaktet af både gallerier, kunstbutikker og privatpersoner, der gerne vil masseproducere hendes snobber, så har hun ingen intentioner om at sælge ud. 

»For mig handler det om kunst. Lige nu rider jeg bare på bølgen, og håber det varer ved.«