Ny medarbejder i Mikro-job hos Rema 1000 i Hammel

Mikro-job er en ny ansættelsesform, der tilgodeser førtidspensionister med erhvervet hjerneskade, idet jobbene etableres med ganske få timer om ugen. Den nye jobtype er opstået i kraft af Projekt Mikro-job, der finansieres af midler fra Helsefonden og Region Midt. Projektet ledes af Jane Veilbæk, der dels virker som projektkoordinator, dels virker som jobkonsulent. Rollen som konsulent er vigtig, idet man som borger med hjerneskade kan have et skjult handicap, der forhindrer én i at kunne det, man gerne vil, samtidig med at det kan være svært for selv de nærmeste at se, at det er skaden, der er årsag til det manglende held, eller initiativ til at realisere drømmene.

Han gør en forskel

Manden, der har haft drive til selv at opsøge heldet, hedder Poul Erik og arbejder i Rema 1000 hver onsdag og fredag formiddag, hvor han hjælper med forskellige praktiske opgaver i butikken.
Peter Damsgaard, der er købmand, fortæller, at de er meget glade for Poul Erik, som i høj grad tager sig af de arbejdsopgaver, der ofte må nedprioriteres pga. for meget tryk på butikken. Det er dog uheldigt, siger Peter, da det er de små ting, der giver kunderne et indtryk af en god og ordentlig butik. Så her gør Poul Erik virkelig en forskel.

Fighter-ånden

At Poul Erik er med i et nyopstartet beskæftigelsesprojekt, der endnu kun optager en meget lille gruppe, kan han takke sig selv og sin enorme fighter ånd for. Poul Erik satte sig nemlig to mål, da han blev udskrevet fra Hammel Neurocenter; at få et job, og at komme til at løbe igen. Jobbet skulle være noget med handel og service, for det er her, Poul Erik har sin store interesse, og også her han kan trække på en kropsligt erindret erfaring fra sit tidligere virke som chef i en stor forretningskæde. Med ansættelsen i Rema 1000 er jobbet på plads, og om han også ender med at genoptage sin løbekarriere, vil tiden vise. I hvert fald kan han indtil videre glæde sig over, at han stadig er rekordindehaver på Frisenborgløbet. En rekord som han satte for 10 år siden.

Det rumlige miljø

Set fra arbejdsgiverens vinkel vindes der også ved at have en mikrojobber ansat, om end det ikke er faktorer, der direkte kan måles på bundlinjen.
"Men jeg er overbevist om, at det rummelige miljø giver større arbejdsglæde til gavn for både kunder og personale," siger Peter og fortsætter:
"Der, hvor jeg som arbejdsgiver skal yde et bidrag, er at afsætte tid til opfølgningsmøder. Møderne afholdes sammen med jobkonsulenten fra Mikro-job ca. en gang om måneden."
På møderne drøftes hverdagens små og store udfordringer, således at jobbet kan rettes til, efterhånden som Mikrojobberen udvikler sig i jobbet. Møderne er en god støtte både for arbejdsgiver og mikrojobber, idet livet og verden med en hjerneskade ikke længere er helt som vanligt. Det kan dog være svært at få øje på, idet skaden dels ofte er usynlig for udenforstående, og dels kan medføre ændrede eller lukkede forbindelsesveje i hjernen på den ramte, hvorved virkeligheden vitterligt bliver en anden. Derfor forudsætter en succesfuld ansættelse en del viden om hjerneskader og om den enkelte mikrojobbers skade.

Fokus koster energi

Generelt kan man sige om personer, der lever med en hjerneskade, at de meget ofte må bruge betydelig energi på ting, der tidligere har kørt som ubemærkede processer uden for opmærksomheden. Men med hjerneskaden kan det være nødvendigt helt bevidst at bestemme sig for at ville have opmærksomheden rettet imod noget – en anstrengelse, der virkelig er en balancekunst og koster meget energi.
Og uanset hvor mange anstrengelser man gør sig, vil andre mennesker kunne fornemme, at noget er anderledes. Derfor er det så vigtigt at være åben om skaden og dens betydning.