Kirke udleverer mad til økonomisk hårdt trængte

Donation fra de lokale Lions-klubber har gjort det muligt at sætte gang i lokalt hjælpeprojekt.

Artiklens øverste billede
Sognepræst Marie Hedegaard Thomsen modtager en donation på 25.000 kroner til projekt "Dagligt Brød." Donationen blev overrakt på scenen i Sløjfen i Hadsten af Kim Bjerregaard på vegne af Lions-klubberne i Favrskov i forbindelse med klubbernes årlige irske aften med mad og musik. Privatfoto

Hadsten Storpastorat har søsat et projekt, der handler om at give økonomisk hårdt trængte mennesker brød på bordet. Det skal forstås meget konkret, for projekt ”Dagligt Brød” er møntet på mennesker, der helt bogstaveligt har svært ved at få mad på bordet.

De kan en gang om måneden komme ned i sognegården ved Sct. Pauls Kirke i Hadsten og hente en indkøbspose med basisdagligvarer i form af tørvarer som pasta, ris, gryn og konserves.

»Posen er sammensat, så den rækker langt for en husstand, og det er ting, der ikke bliver for gamle, så de kan holde sig, hvis vi ikke kommer af med det hele,« siger sognepræst Marie Hedegaard Thomsen, Hadsten Storpastorat.

»Projektet er en del af kirkens sociale arbejde, der for mig er lige så vigtigt som det, der foregår i kirken om søndagen. Det er en del af kristendommens grundsubstans at se hinanden og hjælpe, hvis vi kan. Ingen kan gøre det hele, men alle kan gøre noget, og vi ved, der findes familier og enlige, som er økonomisk meget pressede,« siger sognepræsten.

Samarbejde med kommunen

Projektet blev sat i gang i februar, hvor der den første gang kom seks familier i sognegården, der hver fik udleveret en indkøbspose med basale fødevarer. 

Siden har kirken fået et samarbejde med Favrskov Kommune op at stå, så Marie Hedegaard Thomasen forventer, der vil komme flere og flere i forsøgsperioden, der strækker sig over fem måneden. Samarbejdet med kommunen skal sikre, at kendskabet til projektet når ud til de mennesker, der har allermest brug for hjælp

»Vi har lige nu kapacitet til at udlevere 30 poser om måneden, og ud fra vores kendskab til nøden forventer jeg, at vi når op på at uddele det antal i løbet af prøveperioden. Hvis behovet viser sig større, må vi tage bestik af det hen ad vejen.« 

Har droppet julehjælp

Hadsten Storpastorat har som andre velgørende organisationer og foreninger tidligere uddelt julehjælp til trængte familier, men har i de senere år droppet julehjælp til fordel for helårshjælp. Det har man gjort ud fra den tankegang, at dem der trænger til hjælp i julen nok også har brug for hjælp resten af året.

»Vi spurgte os selv, om der ikke var en bedre måde at hjælpe på end ved at brænde hele hjælpen af til jul,« forklarer Marie Hedegaard Thomsen.

Diakoniudvalget ved kirken har derfor i de seneste år løbende hjulpet mennesker med gavekort til mad og tøj og andre fornødenheder. Projekt ”Dagligt brød” er et forsøg på at yde en mere organiseret og stabil hjælp til de mennesker, der virkelig har behov. At give dem en sikkerhed for at kunne få mad på bordet, hvis pungen er tom sidst på måneden. 

Donation fra Lions

Fødevarehjælpeprojektet har faktisk været på tegnebrættet i lang tid, men kirken har manglet økonomi til at sætte det i værk. Det er nu lykkedes takket være en donation på 25.000 kroner fra de fem Lions-klubber i Favrskov. De afholder en årlig irsk aften med mad og musik, hvor overskuddet går til humanitære formål. I år gik overskuddet til kirkens projekt, så inden musikken gik i gang, blev Marie Hedegaard Thomsen kaldt på scenen for at modtage donationen på vegne af Diakoniudvalget i Hadsten Storpastorat.

»Det er en utrolig velgørende saltvandsindsprøjtning, som vi er meget taknemlige for, fortæller sognepræsten.« 

Evaluering

Når de fem forsøgsmåneder er gået, skal projektet evalueres. Evalueringen skal blandt andet afdække, hvor stort behovet for fødevarehjælp er, om kirken når de rigtige mennesker med projektet, og om man gør det på den bedste måde.

Marie Hedegaard Thomsen tror, at projektet vil fortsætte i en eller anden form efter prøveperioden, og at det måske endda kan brede sig til andre byer i Favrskov Provsti.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.