Det eneste af sin slags i Favrskov: Nu åbner nyt spisested endelig

Den helt store stjerne i Hadstens nye pizzeria er en kæmpe, brændefyret stenovn. Endelig kan Stenovnspizza Hadsten byde kunderne indenfor.

Artiklens øverste billede
Mohamad Abdo og hans storebror Hamid Abdo ejer Stenovnspizza Hadsten i fællesskab. Foto: CSJ

Det er efterhånden længe siden, den nye stationsbygning i Hadsten fik ophængt skilte, som afslørede, at et nyt pizzeria er på vej. Skiltet afslørede samtidig, at der her er tale om noget lidt ud over det sædvanlige, nemlig stenovnspizza. Navnet er slet og ret: Stenovnspizza Hadsten. 21. marts slår restauranten endelig dørene op.

Bag det nye spisested står Mohamad Abdo og hans storebror Hamid Abdo. Sidstnævnte ejer King Frisør lige på den anden side af vejen. Hamid Abdo har desuden ejet adskillige andre pizzeriaer hen over årene – blandt andet Castello i Hinnerup fra 2017-2020. Lillebror Mohamad arbejder i dag som VVS’er, men han har tidligere arbejdet i pizzeria i København.

Det er altså et rimelig erfarent ejer-par, og manden i køkkenet, italienske Angelo Zirafi, må i den grad også siges at have erfaring:

»Han har jo arbejdet i pizzeria hele sit liv. Derfor har han også været med til at opbygge menuen fra bunden. Hvis vi vil lave rigtige italienske pizzaer, så må vi også have en italiener i køkkenet,« siger Mohamad Abdo, som tilføjer at Angelo Zirafi i dag bor i Hadsten.

Hvorfor har I valgt, at I vil lave stenovnspizzaer?

»Fordi vi gerne vil være lidt specielle. Vi skal ikke ligne alle andre. Det er kun vores pizzeria i hele Favrskov, som har en stenovn. Vores mål er da også at lave de bedste pizzaer i hele kommunen,« siger Hamid Abdo.

Den enormt store, brændefyrede stenovn er bygget op i lokalet, da den ellers ikke kunne komme ind ad nogen døre.

En større ombygning

Den nye stationsbygning, Østergade 2, har senest huset forskellige behandlere. Derfor har bygningen været delt op i flere mindre rum. Det har altså krævet en større ombygning at nå frem til den restaurant med plads til 10-15 spisende gæster, der ved Lokalavisens besøg var lige ved at være færdig.

»Vi har været over alting fra den ene ende til den anden. Vi har fjernet alle væggene, lavet nyt gulv og selvfølgelig opbygget køkkenet,« siger Mohamad Abdo.

Det er da også ombygningen, eller rettere sagt lange leveringstider, foruden en godkendelse til pizzaovnen, som har trukket åbningen lidt ud.

Nu glæder ejer-brødrene sig til at kunne byde kunderne indenfor.

»Jeg synes, at det er den bedste placering i byen. Lige ved busser og tog og tæt ved sundhedscentret. Det er også fedt at kunne trække aktiviteten i byen lidt over på den anden side af togskinnerne,« siger Hamid Abdo.

Hvis Stenovnspizza Hadsten bliver en succes, vil Mohamad og Hamid overveje at udvide med afdelinger i Aarhus og København.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.