Betalinger og reservationer kan nu foregår elektronisk i motionscentret.

Betalinger og reservationer kan nu foregår elektronisk i motionscentret.

Nu kan man bestille cykel og motionere på magnetkort

Pr. 1. januar er motionscentret i Hammel Idrætscenter kommet on-line. Det er en stor fordel for både brugere og medarbejdere.

Af
Af Erling Baastrup

Den administrative side af det at frekventere motionscentret i Hammel Idrætscenter fik en ansigtsløftning her ved årsskiftet. Man kan lave det hele hjemmefra.
Hvis man skal have et abonnement i motionscentret på f.eks. tre måneder, går man bare ind på idrætscentret hjemmeside og opretter sig som bruger. Dernæst bestiller man sit abonnement og betaler via sit dankort.
Første gang, man så kommer til motion, skal man afhente det magnetkort, man har fået tildelt. Når perioden er udløbet, kan man selv gå ind elektronisk og hælde flere penge på kortet. Ligesom til en mobiltelefon.
Når man nu herefter kommer i centret, lader man sit kort løbe gennem en kortlæser, hvorefter der udskrives en kvittering, som man hænger på tavlen i træningslokalet, så instruktørerne kan se, hvem der er (lovligt) til stede.

Tryk på spinning

Ved hjælp af det nye system kan man også afhjælpe et problem, der er opstået i takt med, at spinning er blevet mere og mere populært. Det er i øjeblikket sådan, at man nemt kan gå forgæves. Ingen cykel ledig.
On-line-systemet giver nu mulighed for, at man hjemmefra kan reservere sig en spinning-cykel på et bestemt tidspunkt, så den er klar, når man vil stige i sadlen.

Publiceret 07 January 2010 15:32