Brødrene Andreas og Frederik.

Brødrene Andreas og Frederik.

Tredje Elitespiller hos HOG Badminton

Satsning på talenterne og en motiverende træner giver resultater

Af
Erling Baastrup

HOG Badminton har fået endnu en Elitespiller i U13. Ved et stævne i Silkeborg forleden var blandt andre Andreas Søndergård med. Andreas spillede helt suverænt og vandt overbevisende i single, og sammen med sin double-makker Rune Tøttrup (også fra HOG Badminton) vandt de også doublen. Med disse to sejre fik Andreas så mange point, at han rykkede op i Eliterækken i U13, som også de to piger Nanna Primdal og Anne Muurhold har gjort tidligere i denne sæson.
Andreas er den første dreng i ungdomsafdelingen som rykker op i Eliten, og sammen med Nanna og Anne er der nu hele tre Elitespillere i HOG Badminton

Trænerfortjeneste

”Den store succes i HOG Badminton skyldes først og fremmest de dygtige og talentfulde spillere, som HOG Badminton har valgt at satse på, men hertil skal lægges, at vi har fået en fantastisk træner i Jakob Mørk. Jakob har skabt en god stemning og ånd i klubben samtidig med, at han er fantastisk til at motivere og udfordre spillerne,” fortæller Ungdomsformand i HGF Badminton, Lars Poulsen. Han fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at vores satsning på de dygtige spillere har givet resultater, som vi håbede på, og det tilbud, vi har til dygtige spillere, bevirker også, at vi kan fastholde dem i klubben, så de ikke flytter til storklubber som Viby og Aarhus AB.”

Også lillebror

HOG Badminton havde mange andre flotte resultater i juleferien ved stævner, hvor det blev til flere 1. og 2. pladser. Blandt dem Andreas" lillebror, Frederik Søndergaard, som ved et stævne i Fårvang rykkede op i U11C efter at være blevet nr. 2 i single og nr. 1 i double sammen med sin makker Lucas Johansen (også fra HOG Badminton)

Publiceret 06 January 2011 10:50