De røde bluser er fra Søften.

De røde bluser er fra Søften.

Søftens U9 badmintondrenge sejrede igen

Endnu engang havde Søftens badminton U9 drenge held til at vinde det hele i weekendens turnering i Hørning.

Af
Erling Baastrup

De tre drenge, Mads Juel Møller, Victor Herløv Nørager og Andreas Bach Ryevad fra SGF Badminton, som hele sæsonen har vundet næste alle stævner, skulle i Hørning se, om de kunne gentage takterne fra 2010.
Mads vandt sin singlepulje uden de store problemer og var klar til finalen. Andreas tabte desværre sine kampe i puljen, men gav den senere finaledeltager rigtig god modstand. Victor vandt sin første puljekamp og skulle i puljefinalen se, om ikke det kunne blive til en semifinale. Det krævede en sejr og det samme gjaldt for hans modstander. Det blev til en af de mest spændende U9 kampe som Søften drenge har spillet i denne sæson. Efter en lang kamp i 3 sæt måtte Victor desværre se sig slået med cifrene 21-19, 19-21, 21-23. Finalen i single blev senere sikkert vundet af Mads og dermed en 1.plads.
Doublefinalen blev en dyst mellem Mads/Victor og Andreas/Simon (AIA). Mads/Victor skulle prøve at gentage triumfen fra Elcon Cup i juleferien, hvor de vandt doublerækken og Andreas/Simon skulle se om ikke de kunne true dem.
Desværre for Andreas/Simon kom de aldrig rigtig i gang, og dermed kunne Mads/Victor igen stille sig øverst på sejrsskamlen for anden turnering i træk.

Publiceret 12 January 2011 15:00