Søften slog til i lokalt topopgør

Af
Erling Baastrup

Lørdag var der lokalt topopgør i Serie 2 mellem Søften GF og Hinnerup. Søftens 1.hold ligger nr.1 i puljen og Hinnerup kunne med en sejr komme tættere på 1.pladsen og dermed true Søftens opryknings målsætning. Hinnerup stillede med et ungt hold mod Søftens betydeligt ældre hold.
Søftens herrer lod sig ikke ryste af ungdommen, og de to doubler blev vundet, dog med besvær i 2.HD som blev vundet med 22-20,22-20. Damedoublen blev desværre for Søften tabt, men igen med et tæt 2.-sæt som blev tabt 25-23.
Søftens herresingler har hele sæsonen været stabile, og det skulle vise sig at være det samme mod Hinnerup. Alle tre singler blev vundet, og da også damesinglen blev vundet af Søften, betød det en sejr på 6-2 efter nederlag i mixdoublen. Med sejren betyder det et stort skridt tættere på oprykning for Søftens 1.hold med kun tre spillerunder tilbage.

Publiceret 17 January 2011 12:41