Sæsonstart med to kampe og fire point

Hadsten Sportsklub U14 pige 1 er kommet godt fra start med to sejre

Af
Erling Baastrup

Efter en meget lang julepause skulle U14 pige 1 fra HSK sidste søndag spille første kamp i forårsturneringen mod Lyngå-Lerbjerg i et vaskeægte lokalopgør. Hadsten-pigerne startede rigtig godt og kom hurtigt foran og holdt føringen hele kampen igennem. Østervangshallen var fyldt med tilskuere med både horn og banner.
I denne weekend skullepigerne så til Hornslet. Pigerne var klar fra start og stod rigtig godt i forsvaret. Angrebsspil fungerede fint, men der manglede lige det sidste power i afslutningerne, så i de første 10 minutter fik HSK ikke scoret mange mål. Forsvaret stod igen rigtig godt placeret, og Hornslet fik kun enkelte chancer for at komme til scoring. Marie Holst er vendt tilbage i målet, og hun stod fantastisk. Der blev derfor aldrig spænding om kampens udfald, som blev en sejr på 12-7. Hornslet scorede tre mål på straffekast, så det blev altså kun til fire mål i deres etablerede angrebsspil.

Publiceret 24 January 2011 10:44