Sara og Mette er nået langt.

Sara og Mette er nået langt.

Sarah og Mette udtaget til DHFs fællestrup

De to stærke Thorsøpiger fra Hammels U14 Pige 1. division har i efteråret været udtaget til DHFs Pigeprojekt for årg. 96 i vestkredsen, hvorfra de nu begge er udtaget til den endelige fællestrup

Af
Erling Baastrup

Sarah Andreassen og Mette Thyrsted fra U14 Pige 1. division i Hammel har hidtil haft en fantastisk flot sæson og lagt en stor arbejdsindsats til såvel træning som kamp. De har disciplineret og målrettet arbejdet hen imod det niveau, som de på nuværende tidspunkt befinder sig på. Dette har de i den forløbne weekend fået belønningen for, i form af udtagelsen til fællestruppen. DHF har arbejdet med to trupper, en vesttrup og en østtrup, hvor i alt 58 spillere har været udtaget. Disse spillere har i efteråret været samlet til tre træningsweekender, hvorefter de to trupper nu er slået sammen til en fællestrup, hvortil der på landsplan er udtaget 25 spillere. Denne trup samles herefter til endnu to træningsweekender!
Pigeprojektet
Baggrunden:
*DHF ønsker at opprioritere træningen for denne gruppe og derigennem starte udviklingen af de unge spillere i en tidlig alder til gavn for den enkelte spiller og danske elitehåndbold.
*DHF vil være lokomotiv i udviklingen af den enkelte spiller via implementering af sunde træningsprincipper.
*DHF ønsker via samarbejde med klubber og distrikter/kredse at sikre en fortsat udvikling af kommende landsholdsspillere.
Formålet
*At styrke spillerens mulighed for en eliteudvikling.
*At styrke kvaliteten i den daglige træning gennem samarbejde med klubberne.
*At sikre den enkelte spillers behov for den rigtige håndboldmæssige udvikling.
*At sikre den enkelte spiller regelmæssig kontakt og vejledning af fysioterapeut og fysisk træner.

Publiceret 24 January 2011 10:20