Klar, parat, start! De helt unge ryttere blev sendt afsted på den 15 kilometer lange rute og hver en muskel var spændt ved starten. Foto: Michael Wulff Hansen

Klar, parat, start! De helt unge ryttere blev sendt afsted på den 15 kilometer lange rute og hver en muskel var spændt ved starten. Foto: Michael Wulff Hansen

GALLERI:

Sæsonen blev cyklet i gang

Hammel Cykle Klub var ved at drukne i egen succes, da indledningsløbet kørte søndag

"Åh nej, de kørte lige ud!"
Der var spænding ved målstregen på Wavinvej i Hammel, da en flok forældre spændt spejdede efter deres poder, som de havde sluppet ud i det fri 35 minutter tidligere.

Desværre kørte nogle af dem forkert, for når klubberne arrangerer indledningsløb, der ikke tæller point, er der ikke ret mange officials på plads med flag.

"Vi har en følgebil med til hver gruppe, men de helt unge følges ikke ad ret længe, og så kan nogen blive væk," erkendte næstformand i Hammel Cykle Klub Henning Sørensen efterfølgende. Løbets starter gjorde højlydt opmærksom på, at færdselsreglerne skulle overholdes. Ruten var ikke spærret af.

"Sidste år var vi kun 50, men i år er der 110 tilmeldte. Det er en stor mundfuld at holde styr på."

Asbjørn sejrede

En af dem, der ikke kørte forkert, var 12-årige Asbjørn Hellemose, der cykler for Hammel, men bor i Galten. Han har siddet på en cykel siden, han var fire år gammel. I søndagens løb kom han i mål som nummer et på U13-holdet.

"Sidste år tabte jeg det hele, men der var jeg også blandt de mindste. Nu er jeg blandt de største, og så vinder jeg igen, som jeg gjorde forrige år," fortæller Asbjørn.

Koncentrationen lyste ud af de unge ryttere. Asbjørn Hellemose med rød hjelm er godt forberedt. Han har allerede 1.000 km i benene siden nytår. Foto: Michael Wulff Hansen

Koncentrationen lyste ud af de unge ryttere. Asbjørn Hellemose med rød hjelm er godt forberedt. Han har allerede 1.000 km i benene siden nytår. Foto: Michael Wulff Hansen

Kørte helt i skoven

Selvom der blandt nogle forældre var lidt mumlen over manglende flag på ruten, som dog var skiltet, gik det ikke så galt som forrige weekend i Tyskland, hvor en dansk 11-årig pige forsvandt. Hun blev efterlyst over højttaleren to timer efter den sidste havde krydset målstregen.

Samme højttaler kunne tre timer senere berette, at nu havde det tyske politi fundet pigen, 110 kilometer væk. Den lukkede og afspærrede rute dernede var blot 16 km.

Mikkel Skovgaard bor i Hinnerup, men kører for Aarhus. Han hørte også til de ryttere, der tog den direkte vej til mål. Stedsansen fejler ikke noget. Foto: Michael Wulff Hansen

Mikkel Skovgaard bor i Hinnerup, men kører for Aarhus. Han hørte også til de ryttere, der tog den direkte vej til mål. Stedsansen fejler ikke noget. Foto: Michael Wulff Hansen

Nogen må trække en streg. I det her tilfælde var det Rudy Simonsen fra arrangørklubben. Foto: Michael Wulff Hansen

Nogen må trække en streg. I det her tilfælde var det Rudy Simonsen fra arrangørklubben. Foto: Michael Wulff Hansen

Deltagerlisten er noget af det vigtigste. Især denne søndag, hvor antallet af ryttere oversteg de vildeste forventninger. Foto: Michael Wulff Hansen

Deltagerlisten er noget af det vigtigste. Især denne søndag, hvor antallet af ryttere oversteg de vildeste forventninger. Foto: Michael Wulff Hansen

"Fik du taget et billede. Må jeg lige se det," lød det fra søn til far, der begge kom hele vejen fra Middelfart for at køre i det østjyske. "Men så besøger vi familien i Aarhus samtidig," sagde faren. Foto: Michael Wulff Hansen

Opbakningen fra forældrene er stor. Udover at være chauffører og vandbærere for deres afkom, sørger de for frisk kaffe til hinanden. Foto: Michael Wulff Hansen

Opbakningen fra forældrene er stor. Udover at være chauffører og vandbærere for deres afkom, sørger de for frisk kaffe til hinanden. Foto: Michael Wulff Hansen

Asbjørn Hellemose kunne efter de 15 km lade sig hylde, mens seniorerne kørte videre for at fuldføre 75 km. Foto: Michael Wulff Hansen

Asbjørn Hellemose kunne efter de 15 km lade sig hylde, mens seniorerne kørte videre for at fuldføre 75 km. Foto: Michael Wulff Hansen

Publiceret 03 April 2011 20:15