Prøv kræfter med DM-ruten

Lørdagsløb for motionister og andre under DM i landevejscykling

23. juni inviterer Hammel Cykleklub alle til at prøve kræfter med den hårdeste DM-rute nogensinde.
Klubben afvikler Postmaster Løbet Gran Fondo på lukket trafikfri DM-rute, og løbet køres i to udgaver: Gran Fondo-udgaven på 90 km for licensryttere og supermotionister og Postmaster udgaven på 60 km for motionister.
Der køres på en ti kilometer rundstrækning, hvor den berømte og berygtede Pøt Mølle bakke indgår.
Eliten skal søndag bestige Pøt Mølle Bakken 20 gange.
Samme rundstrækning skal Gran Fondo- rytterne køre ni gange, mens Postmaster-rytterne kan ?nøjes? med seks bestigninger.
Der køres med chip (DCU-licenschip) og der er præmier og pokaler til de tre først over stregen i begge løb. De to niveauer, Gran Fondo og Postmaster, startes særskilt.
Efter løbet kan deltagerne afslutte dagen i VIP-området, hvor de kan overvære kvindernes DM på samme rute.
Som forberedelse til løbet arrangeres der fortræning på ruten og i området.
Mere information om dette på www.dm2012.dk og www.hammelck.dk.

Publiceret 06 June 2012 06:00