Aktivitetscenterlederne ved åbningen af motionsafdelingen i 2011.

Aktivitetscenterlederne ved åbningen af motionsafdelingen i 2011.

Åbent Hus i motionscentret i Tungelund

Lørdag 19. januar 13.00-16.00 holdes der åbent hus i Tungelundcentrets motionscenter, hvor alle interesserede er velkommen til at kigge forbi. 5. september 2011 slog TIF dørene op til et nyt moderniseret motionscenter.
Et motionscenter som har været i konstant medlemsvækst siden. I motionsafdelingen er man forståeligt nok stolte af det og vil gerne vise det frem.

Også med konkurrencer

"Der går mange rundt med fordomme om, at motionscentre er for store muskelbundter. Det er det også, men der er også plads til alle dem, der blot vil
motionere og røre sig. Vi har kredsløbsmaskiner og vægttræning. Og
kombinationen af dette gør at der er plads til alle. Specielt også dem der
måske lider af muskelspændinger, spændingshovedpine eller andre gener.
 
En halv times motion 2-3 gange om ugen giver synlige resultater for ens
velvære. Ud over selve "fitness" delen tilbyder vi også fri spinning med et
medlemsskab af motionscenteret. Spinning er intensiv forbrænding, hvor en
kyndig instruktør fører dig gennem en træningstime til god musik og høj
puls.
I løbet af eftermiddagen 19. januar vil der være konkurrencer for alle, så kig forbi og få stillet din nysgerrighed," lyder det fra Dan Brandt.
 

Publiceret 17 January 2013 07:00