Hadsten SK’s nye seniortræner hedder nu Svend Hansen. Han er tidligere ungdomstræner i AGF.

Hadsten SK’s nye seniortræner hedder nu Svend Hansen. Han er tidligere ungdomstræner i AGF.

Træner:

HSK skal have sult, sammenhold og sejr

Tidligere ungdomstræner i AGF og underviser på Hadsten Højskole klar til fodboldsæsonen

Lørdag 25. januar kl. 13.00 sparkes der liv i drømmene i HSK Fodbold, nu anført af Svend Hansen, ny seniortræner i Hadsten SK.
Udover at undervise i blandt andet Grundidræt, Pædagogik, Filosofisk tænketank og Fodbold på Hadsten Højskole, så skal den tidligere ungdomstræner i AGF, og med en fortid i JBU og DBU være med til at føre de sportslige målsætninger til tops.
Han koger det ned til følgende tre ord:
“Sult, sammenhold og sejr.”
Sidste års jubelsæson endte med oprykninger for de to herreseniorhold.
“Vi synes, at vi har gang i noget spændende med vores 2020-plan og visioner for HSK Senior, vi arbejder stenhårdt mod en bedre seniorafdeling og fire velfungerende seniorhold. Trænerne Svend Hansen og Per Klausen, ny senior- og U19-træner, skal være med til føre planerne ud i livet,” siger fodboldformand Gert Jensen.

Publiceret 17 January 2014 06:00