Hammel-piger rykker op

Hammels U-16 fodboldpiger gjorde rent bord i kampen mod 1. pladsen og rykker op i liga 2.

Artiklens øverste billede
Hammels U16 piger skal fremover spille i liga 2. Pressefoto

Det var en flok lettede og glade piger der på Hammel stadion lørdag 30. oktober kunne række armene i vejret med en 2-1 sejr over rivalerne fra Vildbjerg.

Vildbjerg var ellers mødt ind med store bannere, musikhøjtaler og med (børne)champagne i bagagerummet, klar til at fejre oprykningen. Men de seje Hammelpiger ville det anderledes.

Det skriver U16 træner Christian til Lokalavisen.

Før kampen lå Hammel og Vildbjerg på en delt 1. plads, begge hold ubesejrede, men med en bedre målscore til Vildbjerg talte kun en sejr for Hammel pigerne.

En tæt og spændende kamp bød på en følelsesmæssig rutchebanetur, hvor Hammel først bringer sig foran med 1-0 – humøret steg på sidelinjen, oprykning i sigte. I anden halveg får Vildbjerg så udlignet og kunne sikre sig oprykning med dette resultat – afdæmpet stemning på lægterne hos Hammels tilskuere. Kampen bølger frem og tilbage. Hammels piger formår at fastholde presset og med det udløsende flotte mål til Hammel bryder jublen løs. Der kæmpes hårdt i de afsluttende minutter for at holde resultatet så sejren kunne bæres i hus. En virkelig stærk holdindsats.

Mens Vildbjerg måtte lade champagnen blive på køl og køre den lange tur tomhændede hjem, kunne de stolte U16 piger således mødes midt på banen i sejrsdansen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen