»Man føler sig meget levende på adrenalin, en positiv frygt og fokus«

Daniel Kylmäluoma Pedersen er på det danske ungdomslandshold i skeleton. Den 15-årige Hadsten-atlet vil til ungdoms vinter-OL i Sydkorea.

Artiklens øverste billede
Rejsen mod målet deler Daniel Kylmäluoma Pedersen på Instagram under navnet skeleton_daniel. Han skynder sig desuden at indskyde, at der er brug for flere sponsorer. Privatfoto

Is, fart og slæde-kørsel er det seneste år blevet føjet til Daniel Kylmäluoma Pedersens palet. Den 15-årige Hadsten-atlet, som i forvejen er en dygtig højdespringer, er nemlig udpeget som et af Danmarks nye skeleton-håb.

Skeleton er en sportsgren, der lige ved første øjekast virker helt vanvittig: Med 110-120 km/t drøner man på kælk ned ad en bane, der er et par kilometer lang - og nå ja, det foregår på maven og med hovedet først.

Målet er at komme med til Ungdoms Vinter OL i 2024 i Sydkorea. Ud af den seks mand store bruttotrup, som 2021 startede ud med, er Daniel nu sidste fyr tilbage.

For sine evner i højdespring blev Daniel Kylmäluoma Pedersen kåret til Guldvinderen i Lokalavisen Favrskovs pris-overrækkelse ’Guldfesten’ i foråret. Arkivfoto: CSJ

Elsker fart

I foråret kunne Daniel Kylmäluoma Pedersen kalde sig selv for Guldvinderen i Lokalavisen Favrskovs pris-overrækkelse ’Guldfesten’. Han fik prisen og de medfølgende 10.000 kroner for at have vundet guld i højdespring til DM for 14-15-årige. Det gjorde han med et spring på 182 centimeter. I dag er hans personlige rekord helt oppe på 190 centimeter. Men nu er det jo ikke højdespring, som denne artikel skal handler om - det er dog alligevel dér den begynder.

Det var nemlig på atletikbanen i Randers, den blot 14-årige Daniel blev spottet i december sidste år. Her var repræsentanter fra Bob og Skeleton Danmark til stede og kunne se et lys i Hadsten-springeren.

»De kunne lide, hvad de så. I højdespring handler det meget om springkapacitet og acceleration - og det skal man også bruge i skeleton, da man løber først og så hopper på slæden,« forklarer Daniel Kylmäluoma Pedersen.

Skeleton-folkene gav Daniel - og hans forældre - 10 dage til at beslutte, om det her var en rejse, som de var med på.

»Min mor synes, at det var alt for vildt og var bange for, at jeg ville komme til skade. Jeg selv har været tiltrukket af fart, siden jeg var helt lille, så jeg var på,« siger Daniel med et smil og fortsætter:

»Det var en sportsgren, som jeg aldrig havde hørt om før, så jeg synes, det hele var halvt mærkelig, halvt fedt.«

Det var en vild oplevelse at prøve slæden og banen for første gang. Daniel Kylmäluoma Pedersen kører med 110 km/t ned ad banen. De rigtigt gode kører over 120 km/t. Privatfoto

Vild følelse

Mor gav sig, og rejsen mod Sydkorea er nu i gang. Over det seneste år har Daniel lært skeleton-miljøet at kende, og hvad det kræver at nå målet. Og så vigtigst af alt: Han har prøvet slæden for første gang.

»Det var ubeskriveligt fedt. Et helt enestående øjeblik. Det er virkelig usammenligneligt med alt andet. Man føler sig meget levende og bliver helt dopet på adrenalin, en positiv frygt og fokus. Det ser meget nemmere ud, end det egentlig er, for man skal virkelig styrer med meget fine bevægelser med knæet eller skulderen,« siger Daniel Kylmäluoma Pedersen og fortsætter:

»Ved første tur troede jeg, at jeg skulle dø. De gik da også helt skævt, og jeg fik nogle tæv, men ilden er stadig tændt,« siger Daniel Kylmäluoma Pedersen med sin sædvanlige smittende positivitet.

Første tur var i efterårsferien i Tyskland, anden gang var i slutningen af november i Norge og mellem jul, og nytår tager han afsted igen - denne gang til Østrig. Udlandsturene er selvsagt nødvendige, da Danmark hverken kan præstere nok kulde eller baner.

Udlandsture er nødvendige, da Danmark hverken kan præstere nok kulde eller baner til skeleton. Herhjemme kan der kun trænes med en slæde på en atletikbane. Privatfoto

Væk 10 dage om måneden

Netop udlandsturene bliver en stor del af Daniels 2022. Han kan nemlig se frem til cirka 10 dages fravær fra undervisningen på Hadsten Skole hver måned.

»Men jeg slipper selvfølgelig ikke for skolearbejdet. Det skal laves oveni, men det kan jeg godt få til at harmonere,« siger den unge gut, som tror på, at ungdoms vinter OL er realistisk:

»Det skulle jeg da mene,« siger han og forklarer, at han allerede har vist gode takter.

Rejsen mod målet deler han på Instagram under navnet skeleton_daniel, hvis man skulle have lyst til at følge med.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.