Oasens kasse vokser efter stort HOG-overskud

Hovedparten af fodboldafdelingens overskud på 385.000 kroner går til det kommende aktivitetshus i Hinnerup, Oasen.

Artiklens øverste billede
Årets leder i HOG Fodbold, Magnus Nielsen, kunne putte ekstra penge i røret, der viser, hvor meget der er samlet ind til aktivitetshuset Oasen i Hinnerup. Det er nu tæt på 400.000 kroner. Privatfoto

Der blev både uddelt hæder og investeret i fremtiden, da HOG Fodbold forleden holdt generalforsamling.

Her kunne formand Niels-Chr. Jönsson konstatere, at klubben trods diverse corona-benspænd i årets løb havde formået at afvikle hele to større stævner, Elro Cup og Hinnerup Cup, og at de mange frivilliges arbejde i den forbindelse også havde båret økonomisk frugt.

»Ikke mindst Hinnerup Cup er en del af klubbens DNA, og stævnet er ikke kun et kærkomment tilskud til vores klubkasse. Det er en fest, der styrker vores klub og by på alle områder,« sagde formanden blandt andet i sin beretning.

Her glædede han sig også over, at klubben stadig tiltrækker masser af nye spillere, både drenge, piger, seniorer og oldboys. Kun på kvindesenior-siden halter det lidt med at tiltrække og fastholde nye spillere.

»Vi skal nok gøre en ekstra indsats for at få flere til at få øjnene op for den del af fodbolden i HOG,« sagde Niels-Chr. Jönsson i sin beretning, hvor han også fremhævede den store satsning, klubben har foretaget ved at ansætte en fodboldfaglig konsulent i Lasse Fisker.

350.000 til Oasen

Han skal og har allerede udviklet klubben på det fodboldfaglige område, så man kan give trænere, spillere og forældre et endnu bedre tilbud i HOG Fodbold. Lasse Fisker vil også være trænernes forlængede arm til bestyrelsen, når der er ting der skal behandles, eller emner der skal udfordres.

Efter beretningen blev der aflagt regnskab for HOG Fodbold, der før afsættelse af midler til Oasen, det kommende aktivitetshus, viste et overskud på 385.000 kroner. Heraf blev de 350.000 kroner afsat til netop Oasen, som klubben skal skaffe mindst fire millioner kroner for at realisere.

Priser

Vanen tro blev årets leder og årets træner også kåret i forbindelse med generalforsamlingen. Årets leder blev bestyrelsesmedlem Magnus Nielsen, der udover at være sponsoransvarlig er klubbens nok mest aktive frivillige med en kæmpe arbejdsindsats året rundt.

»Vi tager ham nok en gang imellem lidt for givet og glemmer at takke ham for hans enorme indsats,« sagde formand Niels-Chr. Jönsson ved overrækkelsen af hæderen.

Titlen ’Årets træner’ gik til Peter Abildgaard, der står i spidsen for HOG Fodbold U12-drenge.

Årets træner blev Peter Abildgaard (til venstre), der blev lykønsket af formand Niels-Chr. Jönsson. Privatfoto

Han beskrives som en engageret, dedikeret og velforberedt træner, der også altid er klar til at prøve noget nyt af og til at arrangere noget anderledes til glæde for sine drenge og for klubben. Og så er han ikke mindst en træner, der insisterer på, at alle på årgangen skal blive bedre til fodbold, og at det skal være sjovt at gå til fodbold.

Udover de to faste priser blev der også uddelt en hæderspris til U13-drengenes træner Jonas Albæk, der næsten egenhændigt har holdt sammen på en årgang med cirka 50 drenge, efter trænerstaben af diverse årsager blev voldsomt decimeret.

Jonas Albæk (til venstre) fik af fodboldformanden overrakt en særlig hæderspris for en ekstraordinær indsats i 2021. Privatfoto

Den samlede bestyrelse blev genvalgt og består derfor fortsat af Niels-Chr. Jönsson (formand), Bjarke Sabro Christiansen (seniorformand), Linda Skyttehave Rytter (børne- og ungdomsformand), Magnus Nielsen, Pia Sabro Christiansen, Anne Krøger Pedersen, Camilla Berg, Frank Linger, Rune Hellegaard Christensen og Peter B. Larsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.