Stortalent skifter til Hadsten Håndbold

Det 19-årige stortalent på venstre fløj Annesofie Grønning fra Randers HK skifter i den kommende sæson til Hadsten Håndbolds 1. divisionsmandskab.

Artiklens øverste billede
Annesofie Grønning skifter fra Randers HK til Hadsten Håndbold. Pressefoto

Annesofie Grønning har fået debut i Dameligaen, det fik hun allerede sidste sæson, hvor det også blev til mål i hendes debut. Før hun kom ind i Randers HK’s stærke talentsystem, har hun spillet i Randers Freja og Vorup, som ungdomsspiller. Hun er netop udtaget til U20 landsholdet, der i starten af marts skal til Rumænien og spille landskampe i rødt og hvidt.

Nu skal venstrefløjen spille 1. divisionshåndbold i Hadsten Håndbold, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Derfor er det naturligt også en glad cheftræner, der henter sin første nye spiller frem mod den kommende sæson.

»Det er fedt at få Annesofie til klubben. Vi får en spiller, der altid leverer en 100 % indsats til træning og kamp. Hun har virkelig været igennem en flot udvikling i Randers som ungdomsspiller. Det har nu også resulteret i en plads på ungdomslandsholdet, hvilket jeg synes er meget fortjent. Det bliver sjovt og spændende at videreudvikle på hendes spil, hvilket jeg er sikker på hun har gode forudsætninger for i vores rammer i Hadsten Håndbold,« fortæller Mathias Broløs.

Glad for skiftet

Annesofie selv, er glad for skiftet fra den kommende sæson til Hadsten Håndbold.

»Jeg har fået kendskab til Hadsten Håndbold, da jeg i mine ungdomsår i Randers HK har været med til flere samtræninger mellem klubberne. Her har jeg fået et meget positivt indtryk af klubben, holdet og træningsmiljøet. I og med at den kommende sæson bliver min første som seniorspiller, så har det været vigtigt for mig at blive en del af et hold hvor jeg føler mig tryg og hvor der er plads til at lave fejl samt udvikle sig endnu mere som håndboldspiller. Dette er jeg sikker på Hadsten Håndbold kan være med til at indfri gennem det dygtige hold og gode trænere,« udtaler Annesofie.

Spreder godt humør

Hun er meget bevidst om hvad hun kommer til at byde ind med i den kommende sæsons trup, både på og udenfor banen.

»På banen kommer jeg til at bidrage med en masse fight, fart og god gejst. Udenfor banen vil jeg gøre mit bedste for at sprede smil og godt humør på holdet og generelt være positiv. Personligt er det vigtigt for mig, at håndbold skal være sjovt og at der er godt sammenhold på holdet, når man bruger så mange timer sammen. Generelt vil jeg altid kæmpe alt hvad jeg kan og gøre mit aller bedste,« fortæller den unge venstre fløj.

Store forventninger

Hun har også store forventninger til truppen til den kommende sæson.

»Jeg glæder mig og ser frem til at blive en del af et dygtigt hold og et godt fællesskab. Mine forventninger til den kommende sæson er at være en del af et fedt træningsmiljø, hvor der trænes hårdt og godt samtidig med at der er plads til at udvikle sig endnu mere som håndboldspiller. Jeg forventer at vi gennem en masse fight og hårdt arbejde kan levere gode resultater og spille op imod alle hold i rækken,« slutter Annesofie af.

Hadsten Håndbold er Favrskovs højest rangerede sportshold i 1. division og i den kommende sæson har klubben faktisk 10-års jubilæum som 1. divisionsmandskab i træk.

Igennem alle årene har holdet været drevet med et af de mindste budgetter i 1. division og på ren amatørbasis for spillernes vedkommende. Alligevel er der dog udviklet spillere der i dag tørner ud for de bedste danske klubber i Danmark, blandt andet Sidsel Mejlvang der var fire sæsoner i Hadsten, og i sidste sæson blev kåret til den bedste stregspiller i Dameligaen og fra den kommende sæson skal spille i Odense Håndbold.

Det skriver klubben i pressemeddelelsen om Annesofie Grønnnings skifte.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.