Kultur- og Sportsby i Hammel: En vision til 75 millioner kroner

Idrætscentret og den lokale idrætsforening vil samle idræt og kultur i en sammenhængende kultur- og sportsby.

Artiklens øverste billede
Allan Bo Andresen (til venstre), forenings- og eventchef i HGF og næstformand i Hammel Hestemarked, og Peter Kjærgård, centerchef i Hammel Idrætscenter, drømmer om at skabe en kultur og sportsby ved idrætscentret. Foto: CSJ

Hammel idrætscenter skal udvides med tilbygninger, der indeholder et padelcenter, wellnesscenter, multisal og forsamlingshus til koncerter og arrangementer, møde- og overnatningsfaciliteter og et nyt og udvidet motionscenter.

Wellnesscentret tænkes placeret ved siden af den eksisterende svømmehal, mens de andre faciliteter etableres i tilbygninger på fronten af idrætscentret. Herunder også en ny arkade med klatrevægge, løbebaner, torv og caféområde, der skal være omdrejningspunkt for ’Hammel Kultur- og Sportsby’.

Visionen er at samle kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter i en sammenhængende kultur- og sportsby i Hammel. Pressefoto

Visionen er at forvandle det traditionelle idrætsanlæg til et sammenhængende mødested for kultur, sport og fritidsliv for Hammel og og Favrskov Kommune. Et identitetsskabende fyrtårn for hele Favrskov Kommune.

»Helt overordnet handler det om, at folk skal bevæge sig. Om folkesundhed og oplevelser, der samtidig kan bidrage til tilflytning til byen,» siger Peter Kjærgård, centerchef i Hammel Idrætscenter.

Idrætscentret har benyttet coronanedlukningen til at udtænke visionerne i samarbejde med Hammel Gymnastikforening, HGF, der er centrets største bruger og hovedforening for en lang række sportsgrene i Hammel som fodbold, håndbold, badminton og gymnastik samt arrangør at Hammel hestemarked.

»Folk vil have fede faciliteter til nutidens idræt. Det har vi levet op til, synes jeg, men vi må ikke læne og tilbage, og det her projekt vil få kolossal betydning og give et kæmpe løft til idrætten,« siger Allan Bo Andresen, forenings- og eventchef i HGF og næstformand i Hammel Hestemarked.

Padelcenter

Hammel Kultur- og Sportsby er en vision, som initiativtagerne drømmer om at føre ud i virkeligheden et skridt ad gangen, men man er allerede i gang med første etape, som er et indendørs padelcenter med fire baner.

»Padel har været et gigaønske for os i fire år, og vi har flere gange forgæves søgt kommunen om tilskud til etablering. Det er en sport i rivende udvikling, vi gerne vil tilbyde i idrætsforeningen, så man kan gå til padel ligesom til håndbold og fodbold uden at blive flået økonomisk. Det er ærgerligt, hvis padel kun bliver for dem med mange penge,« siger Allan Bo Andresen.

Hvis padelcentret ved idrætscentret skal blive til noget, skal der ændres i lokalplanen.

Motion og socialt liv

Det er ikke mange måneder siden, at HGF udvidede fitnessområdet i idrætscentret fra 300 til 400 kvadratmeter, men det er allerede fyldt godt op, fortæller Allan Bo Andresen, og ifølge visionsoplægget skal motionscentret flytte ud i en af tilbygningerne og få mere plads.

Idrætsforeningen hæfter sig også ved planerne om et centralt torv og caféområde.

»Vi går meget op i det sociale. Folk vil gerne sidde og hygge sig med en kop kaffe eller en øl,« siger Allan Bo Andresen, som er meget begejstret for idrætscentret og idrætsforeningens storstilede plan.

»Vi har hænderne over hovedet. Det er et fedt projekt.«

Forkælelse og ro

Wellnesscentret ved siden af svømmehallen skal være en oase, der byder på forkælelse, ro og afslapning. Her skal man kunne gå i sauna og diverse kolde og varme bade, ligesom det er tanken med en udendørs afdeling med bassin med videre.

»Vi kan se, at vores kollegaer rundt omkring i Danmark udvider og vokser på dette område. Wellnessbøgen skyller ind over os næsten ligeså hurtigt som padel,« fortæller Peter Kjærgård, centerchef i Hammel Idrætscenter.

Kulturby

Som navnet ’Hammel Kultur- og Sportsby’ indikerer, er det også visionen at gøre stedet til et kulturelt samlingssted. Det er tanken at etablere en multisal, der både kan bruges til idræt og kulturaktiviteter, med scene og faciliteter til musik, teater og andre kulturarrangementer.

Centerchef Peter Kjærgård mener, at Favrskov Kommune mangler et sted, der er særligt formålsindrettet til de mere kulturprægede ting som koncerter og teater.

I visionen for Hammel Kultur- og Sportsby indgår også et moderne forsamlingshus med ”liv fra morgen til sent.”

Møder og overnatning

Der er desuden tænkt nye og fleksible mødefaciliteter til blandt andet foreninger og virksomheder ind i kultur- og sportsbyen, der også skal kunne tilbyde overnatning i forbindelse med for eksempel stævner og konferencer.

Det er tanken at indrette mødefaciliteterne i det nuværende motionscenter, der efter planen som nævnt skal flytte ud i en af tilbygningerne.

»Vi har i forvejen stor efterspørgsel efter mødefaciliteter, og det kan udvikles og være med til at skabe en god økonomi,« siger Peter Kjærgård.

Finansiering

Hammel Kultur- og Sportsby er et projekt til samlet 75 millioner kroner, oplyser Peter Kjærgård. Det er et beløb, som hverken Hammel Idrætscenter eller Hammel Gymnastikforening har, så spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra.

Centerchefen for idrætscentret fortæller, at man tænker at finansiere projektet med en blanding af belåning, offentligt tilskud, private donationer og fondsdonationer.

Initiativtagerne har holdt orienterende møde med borgmesteren, og Kultur og Fritidsudvalget er orienteret om den visionære plan.

Hvad med hestemarkedet?

Når og hvis kultur- og sportsbyen bliver en realitet, vil det inddrage en del af det område, som bliver brugt til det årlige hestemarked i Hammel. De trofaste gæster til byens store folkefest skal dog ikke være nervøse for fremtiden.

»Jeg tænker, vi kan inddrage hallerne noget mere, og padelbanerne kan måske omdannes til en ølhal. Nogle kræmmere vil måske gerne indenfor, og det er bare at ryste posen og tænke ud af boksen og se mulighederne fremfor begrænsninger,« siger Allan Bo Andresen, næstformand for Hammel Hestemarked.

Derimod kan det blive en udfordring at finde nok parkeringsmuligheder, da en del af de nuværende parkeringspladser vil blive inddraget af udvidelserne.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.