To talenter fra Hadsten til landsholdssamling

Hadsten Håndbold, der bliver drevet på amatørbasis, klækker nye talenter og spiller med i subtoppen af dansk håndbold.

Artiklens øverste billede
Annesofie Grønning er til U20 landsholdssamling i Skærbæk i starten af juni. Pressefoto

I de kommende uger er to unge talenter fra Hadsten Håndbold til landsholdssamlinger med de bedste håndboldspillere i Danmark på de givne årgange. Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Den ene er Karla Pedersen fra klubbens talentfulde 2006-årgang. Hun er udtaget til at deltage i DHF Sommerlejr, hvor de samler alle de bedste spillere fra hele landet til første samlingsweekend af tre i alt over resten af året.

Det er at betegne som ”U16 landsholdet”, og det er noget, der glæder Simon Buus Olsen fra Hadsten Håndbold.

Fordoblet på seks år

»Karla er en rigtig Hadsten-pige, der har spillet i klubben nærmest siden hun kunne gå. Hun er også ekstremt ydmyg, og har en super indstilling til tingene, hvor fællesskabet og sammenholdet betyder lige så meget for hende, som det at skulle være en potentiel landsholdsspiller en dag.«

»Vi har så mange ungdomsspillere i disse år, hvor vi vækster enormt medlemsmæssigt med en fordobling på seks år. Og at Karla kommer med, inspirerer og motiverer også vores yngre håndboldspillere til at øve, prøve og ja, skyde mere på mål, forhåbentligt,« fortæller Simon Buus Olsen.

Den anden, der er udtaget, er Annesofie Grønning, som er til U20 landsholdssamling i Skærbæk i starten af juni, hvor Heine Eriksen landstræner igen har fundet plads til den talentfulde venstre fløj.

At vi 10 år i træk driver et hold på ren amatørbasis i Hadsten og kan spille med i subtoppen af dansk håndbold, er unikt.

Simon Buus Olsen, Hadsten Håndbold

»Annesofie er netop kommet til Hadsten Håndbolds 1. divisionshold og skal i den kommende sæson være en del af truppen, der for 10. år i træk tørner ud i landets næstbedste række, hvilket er helt unikt,« fortæller Simon Buus Olsen videre.

Kvalitetsstempel

»At vi 10 år i træk driver et hold på ren amatørbasis i Hadsten og kan spille med i subtoppen af dansk håndbold, er unikt. Vi har formentligt 1. divisions laveste budget til at drive et hold for og alligevel har vi aldrig rigtig været i fare for at rykke ud af 1. division, vi var sågar tæt på at rykke op tilbage i 2017.«

»Det er også et kvalitetsstempel på det arbejde, vi har gjort over årene, og som cheftræner Mathias Broløs gør i disse år, nemlig at udvikle spillere som ligaklubberne finder attraktive. Derfor ser vi også en så talentfuld spiller som Annesofie tilvælge Hadsten Håndbold fremfor eventuelt en ligaklub, for her får hun ansvar, tillid og masser af spilletid og så har vores historik vist, at vi sender masser af spillere op i ligaen over de sidste mange år,« beretter Simon Buus Olsen, og nævner blandt andet Sara Kececi, Mathilde Pedersen, Lotte Vestergaard, Emilie Bech, Sophie Moth, Sarah Kjærsgaard med flere, samt Jeppe Vestergaard der i dag er cheftræner i Skanderborg Håndbold og Kent Ballegaard, der er træner i Schweiz.

Men mest prominent er nok Sidsel Mejlvang, der spillede fire sæsoner i Hadsten, for sidste år at blive kåret til ligaens bedste stregspiller for Randers HK og i den kommende sæson skal spille Champions League for Odense Håndbold.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.