Pigeraketten kommer til Hinnerup
Alle piger fra 5 til 11 år kan deltage i DBU fodboldarrangement.
Mandag 20. juni klokken 14:30 - 17:00 kommer DBUs Pigeraketten til idrætsanlægget ved Haldum-Hinnerup Hallen. Pigeraketten er for alle piger fra 5 til 11 år, både nuværende spillere samt piger, der har lyst til at prøve at spille fodbold.
HOG Fodbold stiller med en flok unge piger på 15-16, der vil lege med deltagerne under hele forløbet, hvor der også bliver pauser med tid til hyggesnak og få noget at drikke og spise frugt med mere.
Det kræver ikke specielt udstyr for at være med i Pigeraketten, som man kan læse mere om på DBUs hjemmeside.
jr