Jeppe Aaskov Pallesen triumferede på hjemmebane
“Det er stort det her! Det bliver ikke meget større end at vinde på hjemmebane,” sagde en rørt Jeppe Aaskov Pallesen ganske kort tid efter, at han kørte først over målstregen i Hadsten Gade Grand Prix.
Pallesen er fra Hadsten, og det kunne i den grad høres på publikum, da han nærmede sig målstregen med god afstand til nummer to og tre: Der lød nemlig et brøl af en anden verden, hujen og klappen.
Tidligere på aftenen afslørede Pallesen, at han måske havde en lille hjemmebanefordel, og ikke kun på grund af publikums opbakning.
»Jeg har jo cyklet på den her bakke hver dag til skole,« fortalte han med et smil.
Nedenfor kan du se massevis af fotos fra dagen – Jeppe Aaskov Pallesen er, ikke så underligt, særligt meget i fokus.
(Det kan tage lidt tid for billederne at uploade)