Høst IF modtager 44.517 kroner
En hel del penge er på vej til børne- og ungdomsarbejdet i Høst IF.
44.517 kroner lander i ”klubkassen” hos Høst IF. Det er penge, som kommer fra foreningens sponsoraftale med energiselskabet OK.
»Vi bruger typisk pengene på vores børne- og ungdomsarbejde. Hovedforeningen modtager sponsorpengene, og så fordeler vi dem til de forskellige afdelinger, efter hvad de har behov for. Det kan være udstyr til fodbold, gymnastik eller en af de andre afdelinger,« siger formanden for Høst IF, Claus Glavind, i en pressemeddelelse fra OK.
Det er OK’s kunder, som har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.