Sophus drømmer om guld til OL

Da Pernille Blume i 2016 vandt guld i 50 meter fri til de olympiske lege i Rio, blev hun den første danske olympiske svømmemester siden 1948.

Står det til 14-årige Sophus Henningsen kommer der ikke til at gå lige så længe, før den næste danske svømmer får OL-guld.

»Mit mål er at blive den første danske herre, der vinder guld til OL i fri,« fortæller Sophus, der i de seneste år har markeret sig som et af dansk svømnings allerstørste talenter.

I sommer blev han den første svømmer fra Favrskov, der vandt guld til DM, da han blev en sikker guldvinder i 2007-årgangen i kongedisciplinen 100 meter fri. HGF Dolphins-svømmeren var også hurtigst på den dobbelte distance, hvor han tidligere i år brød den magiske 2-minutter grænse.

Indstilling

Navlestrengen var ikke mere end lige groet sammen, da Sophus første gang hoppede i vandet i Hammel Idrætscenter.

»Jeg har et klart billede af dig (far) og mig og mor til babysvømning, hvor du bad mig om at smile og trak mig under vandet. Jeg kunne se, du stod og smilede, og det virkede fysisk umuligt for mig. Det er det første, jeg kan huske,« fortæller Sophus henvendt til sin far, Peter Henningsen.

Faren er selv tidligere konkurrencesvømmer og blev cheftræner i svømmeklubben i Hammel, da Sophus var fire år. I sine tidlige svømme-år ville Sophus bare have det sjovt og gik ikke op i at træne. Det ændrede sig omkring 10 års alderen, da han kom på talentholdet og lagde mærke til, andre svømmede hurtigere end ham.

»Jeg begyndte at kigge på dem og træne hårdt i stedet for bare at dykke på bunden. Min indstilling ændrede sig helt, og jeg ville bare være hurtigere end dem.«

Den talentfulde svømmer mener selv, at det netop er hans indstilling, der har bragt ham til, hvor han er i dag.

»Selv på min fødselsdag er jeg til træning. Det er først træning, og så fødselsdag, og jeg holder ikke weekend, før lørdagstræningen er overstået,« fortæller Sophus.

»Jeg kan tage mig selv i nakken, selvom jeg har en dårlig dag, og uanset hvor træls det er. Træningen skal bare overstås, og så kan jeg tage hjem og slappe af bagefter.«

Med far som cheftræner og mor som holdleder har Sophus været vant til, at der i hvert fald ikke bliver stillet mindre krav til ham end de andre konkurrencesvømmere.

»Men jeg vil gerne pointere, at han ikke er blevet presset af os. Vi har lavet en aftale om, at vi skubber til ham, så længe han gerne vil skubbes til. Den dag han siger, han ikke gider mere, trækker vi også stikket og siger, det er ok,« fortæller Peter Henningsen.

Glade og trætte

Mor Lonnie er med til stævner i weekenden, men i dagligdagen ser hun ikke så meget til sin mand og søn, der begge begynder dagen tidligt og slutter den sent i vandet, da svømning er en meget træningsintens sportsgren.

»De er glade og trætte, når de kommer hjem, og så skal man ikke klage. Jeg er helt klar fortaler for, at Sophus bruger så megen tid på svømning, for han kan li’ det, og når vi er til stævner, er det som familie. Vi får familietid sammen og med de andre unge. Det er som én stor familie,« fortæller Lonnie Henningsen.

Skiftet til Holstebro

Lige nu ser moren endnu mindre til sin mand og søn, end hun har været vant til. Peter Henningsen er blevet headhuntet som cheftræner i Holstebro Svømmeklub, og Sophus har ligesom sin far sagt farvel til Hammel og er begyndt et nyt kapitel i sin svømmekarriere i Holstebro.

Far og søn har siden sommerferien stået uhyggeligt tidligt op i hjemmet i Nørre Vissing og har kørt til Holstebro, hvor den står på morgentræning, inden Sophus cykler i skole for at passe sin skolegang i 9. klasse på en ny skole i Holstebro. Efter skoletid cykler han tilbage til svømmehallen for at træne, inden far og søn tager turen fra det vestjyske til det østjyske og er hjemme ni timer, før de står op igen næste morgen.

»Svømning er min A-plan lige nu, og jeg har ikke en B-plan, for hvis man har en B-plan, går A-planen ikke i opfyldelse,« lyder det fra den ambitiøse svømmer, der drømmer stort.