Første skridt til padelhal i Hammel godkendt

Plan om hal med fire padelbaner i tilknytning til Hammel Idrætscenter.

Artiklens øverste billede
Hammel Idrætscenter har planer om at udvide med en padelhal. Foto: csj

Hammel Gymnastikforening, HGF, og Hammel Idrætscenter, HIC, har i flere år haft et brændende ønske om at få Danmarks hurtigst voksende idrætsgren, padel, på menukortet.

I foråret fremlagde HGF og HIC en fælles vision til 75 millioner kroner om at udvide idrætscentret til en kultur- og sportsby. Første etape var etableringen af en padelhal med fire baner, som der nu er taget de indledende skridt til at godkende og etablere.

Plan- og Landidstriktsudvalget i Favrskov Kommune har netop behandlet ønsket om at udvide idrætscentret i Hammel og godkendt igangsætning af en lokalplan, der skal muliggøre etableringen af en padelhal og på sigt yderligere udvidelser af idrætscentret.

»Vi vil så forfærdelig gerne have en padelhal og bliver tit spurgt om padel, især efter vi fortalte om vores vision. Folk er trætte af at tage ud af byen for at spille padel,« siger Peter Kjærgård, centerchef i Hammel Idrætscenter.

Lille bekymring

I visionsoplægget var padelcentret placeret på fronten af Hammel Idrætscenter ud for svømmehallen, men det stod hurtigt klart i den indledende dialog med forvaltning og politikere, at kommunen nok ikke ville acceptere den ønskede placering, fortæller centerchefen.

Idrætscentret foreslog derfor i stedet at placere padelhallen nord for svømmehallen på arealet, der tidligere har været anvendt som cirkusplads, hvilket forvaltningen og udvalget har nikket foreløbig ja til.

I beskrivelsen af sagen forud for Plan- og Landidstriktsudvalgets møde i sidste uge står der, at man med denne placering bevarer flere parkeringspladser for idrætscentrets hovedindgang og samtidig undgår at skulle flytte eksisterende kloak- og regnvandsledninger.

»Vi har været lidt bekymrede for at få Danmarks længste idrætscenter og ville derfor hellere bygge padelhallen foran og ikke i forlængelse af idrætscentret for at få en bedre sammenhæng. Men ok, andre bygger padelhaller i industrikvarterer, så vi kan nok leve med at have vores ved siden af idrætscentret,« siger Peter Kjærgård.

Foreningssport

Padelhallen skal drives i samarbejde mellem idrætscentret og idrætsforeningen, der vil drive den nye idrætsgren som foreningssport, selvom Favrskov Kommune ikke har anerkendt padel som foreningssport og dermed ikke giver tilskud til etablering af padelbaner.

Allan Bo Andresen fra HGF har tidligere sagt til Lokalavisen, at idrætsforeningen ønsker at kunne tilbyde padel til en pris, så alle kan være med.

I Hammel findes der blot én padelbane, som er en udendørs bane drevet af tennisklubben, mens der til sammenligning i Hadsten findes to kommercielle padelcentre med i alt syv baner.

Lokalplan

Favrskov Kommune går nu i gang med at lave en lokalplan, der skal i høring hos borgerne og godkendes af byrådet, inden padelhallen kan blive etableret.

»Der går nok et års tid, før lokalplanen er på plads. Byggeriet er næsten den mindste del, for der findes mange firmaer, der kan bygge padelbaner relativt hurtigt,« siger Peter Kjærgård, centerchef i Hammel Idrætscenter.

Det er endnu ikke afklaret, om padelhallen for eksempel får egne omklædningsfaciliteter, eller spillerne må klæde om hjemmefra eller benytte omklædningsrummene i idrætscentret. Det er planen, at padelhallen og idrætscentret på længere sigt skal bygges sammen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.