Hinnerup-svømmere vinder guld for sjette år i træk

HOG-Hinnerup vandt guld og HGF Dolphins bronze i DGI Østjyllands holdturnering i svømning.

Artiklens øverste billede
Hinnerup-svømmerne fejrede sejren med en tur i vandet. Pressefoto

For sjette år i træk blev DGI Østjyllands holdturnering i svømning vundet af HOG-Hinnerup. 

Turneringen består af fire stævner, og efter det sidste stævne i Randers blev pokalen overrakt til den lokale svømmeklub. HOG-Hinnerup fik flest point til alle stævner og blev en suveræn samlet vinder foran Harlev og HGF Dolphins fra Hammel. I alt 10 østjyske svømmeklubber deltog i turneringen. 

De 35 svømmere fra Hinnerup, der aldersmæssigt spænder fra 10 til 19 år, har ikke kun imponeret med deres hurtighed i bassinet. Ifølge deres træner, August Stamp Kirkeby, er det både præstationerne på land og i vand, der skaber succesen. 

»Vi har uden tvivl nogle dygtige svømmere, og jeg er meget stolt af de resultater, de laver i bassinet. Men jeg er allermest stolt af deres måde at være sammen på til holdturnerings-stævnerne og andre stævner, vi deltager i. Der er glæde og gå-på-mod og en vilje til at heppe på hinanden og tage sig af hinanden, store og små imellem. Det er fantastisk at se, og det er alt sammen med til at sikre, at vi kan gøre det godt som klub,« fortæller træneren i en pressemeddelelse.

Malou og Mathias

Guld-pokalen, som HOG-Hinnerup fik overrakt til stævnet i Randers, blev modtaget af svømmerne Malou Huss og Mathias Haslev Sørensen. Trænerstaben havde udvalgt disse to svømmere til det ærefulde hverv med den begrundelse, at de begge bidrager særligt positivt til klubben med god energi, stor træningsiver og godt humør. 

Mathias Haslev Sørensen og Malou Huss modtog guldpokalen på holdets vegne. Pressefoto

Efter modtagelsen af pokalen deltog alle svømmere og trænere i fejringen, der dels indebar en tur i bassinet med tøj, sko og guldpynt, og dels kage og sodavand ad libitum, da alle var omklædt. 

Medalje til Dolphins

HGF Dolphins fra Hammel blev samlet nummer tre og vandt således bronze i holdturneringen, der afvikles fra september til marts. 

»Det var en stor glæde at se holdet løfte pokalen. Det er fedt, at vi kan stå sammen og vinde som et hold, selvom svømning jo er en individuel sportsgren. Svømmerne har klaret sig super godt, og flere har slået deres personlige rekorder.,« fortæller cheftræner Trine Ydemann Pedersen i en pressemeddelelse.

Svømmerne fra Hammel hoppede i bassinet med pokalen for at fejre bronzemedaljen. Pressefoto

Flere af delfinerne blev desuden hædret for deres individuelle præstationer. Jacob Bach-Valeur blev kåret som turneringens bedste all-round svømmer i sin årgang. Emma Andrea Kjær og Patrick Noe blev nummer to i deres årgang, og Oscar Dose vandt en tredjeplads i sin årgang.

jr

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.