Der var en, to, tre og nu fire hovedsponsorer i Hammel GF
Tre fortsættere og en ny sponsor giver Hammel GF gode forudsætninger for den kommende sæson.
Hammel GF har netop lavet en aftale med Wavin omkring et hovedsponsorat i Hammel GF. Så nu er der igen fuldt hus på Hovedsponsorerne, skriver klubben i en pressemeddelelsen.
Da aftalen er, at Hammel GF kan have fire hovedsponsorer, og Sparekassen Kronjylland, Voka og Frijsenborg Gods alle er med igen i år, er det præcis som det var sidste år. Så er der med Wavin nu en fuldendt kvartet.
Det glæder naturligvis Forenings- og eventchef Allan Bo Andresen.
»Det er super fedt, for ud over disse fire fantastiske hovedsponsorer, har vi en masse andre lokale virksomheder, som bakker op og det giver et ikke uanseligt beløb til at forbedre og udvikle hele foreningen. Det er et ”must” i dag, at man skal være med på udstyr og tidens trends.«
»Vi er nu landes niende største Idrætsforening, og det er kun fordi vi har et hav af helt fantastiske frivillige, samt det rigtige udstyr/faciliter at tilbyde, qua vores lokale opbakning fra diverse virksomheder. 5.200 medlemmer viser de seneste tal, og vi tænker faktisk at det er et tal, som i løbet at året, yderligere vil stige. Vi er pt. langt i planerne omkring Diskgolf, og så tænker vi at det længe ventede padelhals projekt begynder, på den anden side af vores Hestemarked. Alt dette var ikke muligt uden den store opbakning fra erhvervslivet og de mange frivillige.«
Nu ser Hammel GF frem til på torsdag, hvor de blandt 19 andre, er nomineret til Årets Østjyske Forening, og de håber på, at de også her kan komme helt med frem i førerfeltet, og måske tilmed får titlen med hjem?
»Men det er unægtelig et skarp felt vi er oppe mod,« slutter en meget glad og spændt, Allan Bo Andresen.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
sø