Forbud rammer Favrskov-klubber, men der er ro i maven
Favrskovs nuværende tre kunstgræsbaner bruger alle det gummimateriale, som EU netop har forbudt.
EU har netop indført et forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner.
Det vil med tiden få betydning for de eksisterende kunstgræsbaner i Hadsten, Hinnerup og Hammel og de planlagte baner i Hinnerup, Ulstrup og Søften.
Gummigranulatet kommer ofte fra ophuggede bildæk, og det er med til gøre det muligt at bruge banerne hele året. Problemet er bare, at de små plastikpartikler med tiden forsvinder fra banerne og ender som forurening. Derfor har miljøorganisationer presset på for hurtigt at få et forbud.
Forskere på Københavns Universitet har i et nyt studie fundet hundredvis af kemiske stoffer i det gummigranulat, der bruges på danske kunstgræsbaner, hvoraf flere er stærkt miljø- og sundhedsskadelige.
Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, mener, at forbuddet både vil komme spillernes sundhed og miljøet til gavn.
»Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for,« siger Lone Mikkelsen til Ritzau.
Klubberne i Favrskov kan dog gøre brug af deres kunstgræsbanerne nogle år endnu. Danmark har nemlig i den sidste fase presset på for at forlænge indfasningsperioden i EU-forslaget. Det lykkedes, så indfasningen blev forlænget fra seks år til otte år.
Desuden er det ikke forbudt at bruge en bane med gummigranulat efter 2031, men det er forbudt at sælge gummigranulaten.
Helt ro i maven
I Favrskov findes der på nuværende tidspunkt kunstgræsbaner med gummigranulat i Hadsten, Hinnerup og Hammel. Alle tre klubber tager forbuddet ganske roligt. Inden for fristen på de otte år skal alle tre baner nemlig alligevel have skiftet græstæppet – om henholdsvis cirka syv år, cirka tre år og cirka fem år.
»Så det næste lange stykke tid tager vi det altså helt roligt og venter på, at der kommer et nyt materiale, vi kan bruge,« siger Tommy Boye, der er formand for Hammel Kunstgræsbane Forening.
Samme melding lyder fra Hadsten Kunstgræsbaneforening, hvor Hans Ole Stenesig er formand:
»Vi regner med, at teknologien til at lave et mere miljørigtigt alternativ vil udvikle sig sådan, at vi også har råd til at få en god, miljørigtig bane. Da vi for tre år siden anlagde vores bane kiggede vi faktisk på baner fri for gummigranulat, men det var en dyr teknologi, og der er bare ikke noget, som er lige så godt som gummigranulat lige nu,« siger han.
I Hinnerup, hvor man altså om cirka tre år skal finde et alternativ, håber Bjarke Christiansen, at andre klubber rundt om i landet til den tid har gjort sig nogle erfaringer, som HOG kan trække på i forhold til at vælge infill, som fyldmaterialet i kunstgræsset kaldes.
»Det er spændende, om der er kommet nogle helt nye alternativer på banen til den tid,« siger Bjarke Christiansen, der er formand for HOG Hinnerup Fodbolds Støtteforening, som står for klubbens kunstgræsbane.
I Ulstrup, Søften og Hinnerup er nye kunstgræsbaner planlagt. Her vælger man at gå med henholdsvis sand, gummigranulat og kork som infill – det kan du læse mere om på forsiden af avisen.
Holder på gummigranulaten
I alle tre klubber lægger de hvert år penge til side, så der er midler på bankbogen, når kunstgræstæppet skal skiftes – det har en levetid mellem 10 og 15 år.
»Vi ved, at det cirka koster en million kroner at skifte tæppet, så vi sætter selvfølgelig penge til side,« siger Hans Ole Steensig.
Han forklarer, at når græstæppet i Hadsten bliver fjernet, så kommer et firma og ruller den store plastikdug sammen, hvor gummigranulaten altså ligger nede mellem græsfibrene, og så bliver al plastikken smeltet om og genbrugt.
Han forklarer desuden, at man i HSK Fodbold allerede gør rigtig meget for at holde på gummigranulaten, så den ikke lander i naturen:
»Vi bruger stort set ikke noget efterfyldning af granulat, fordi vi har plader i 30 centimeters højde hele vejen rundt om banen. Det sikrer, at det ikke flyver væk fra baneområdet. Så vi synes jo, at vi miljømæssigt gør det rigtig fint allerede.«
Hvad tænker du egentlig om det her forbud fra EU?
»Når man tager miljøkasketten på, så giver det da mening, men hvis man sammenligner med al den gummi, som hver dag køres af på vejene og lander i naturen, så er det jo meget større mængder end det, der kommer fra kunsgræsbaner. Men selvom det kun er en lille miljøfordel, man bidrager med, så skal man jo ikke afholde sig fra det,« siger Hans Ole Steensig.